”Ordet” skabte ”Livets Træ”

Faraoen i “Livets Træ” med Tehuti (tv.) og Seshat (th.)

I det gamle Egypten var det skaberguden Ptah (Universets arkitekt), der udtalte Ordet og skabte ”Livets Træ”. Som regel afbildede man faraoen siddende i knælende stilling midt i ”Livets Træ”. Faraoen repræsenterede Horus (sjælen), og faraoen blev betragtet som ”Egyptens sjæl” − og dermed var han symbol på det enkelte menneskes sjæl. Der er uden tvivl tale om det samme træ, som gudinden Hathor, (der symboliserer sjælens legeme), skjuler sig i iflg. Osiris-legenden. Hvis det er korrekt, er ”Livets Træ” et sykomoretræ, som er identisk med akacien i frimureriet.

Selv om faraoen repræsenterer sjælen, er han hverken identisk med træets stamme eller grene. Han er ”bare” et enkelt blad på det yderste af en af grenene. Det vises ved at Tehuti (som grækerne kaldte Thoth) − visdomsguden, den guddommelige skriver og de gamle egypteres Verdenslærer – skriver faraoens navn på et af træets blade. Faraoens liv og indflydelse på Egypten og menneskeheden er udtryk for hans liv og handlinger. Træets liv i naturen er cyklisk (underlagt årstiderne), og det samme gælder for sjælens (periodicitetsloven), for sjælen lader periodisk et aspekt af sig selv (en personlighed) inkarnere i det fysiske liv symboliseret af et enkelt blad på træet. Bladet på træet lever en kort vækstperiode, hvorefter det visner og dør – og det samme blad genopstår aldrig igen. Det samme gælder personligheden. Den fødes, lever og dør, men personligheden genfødes aldrig. Sjælen lever relativt evigt (som individualitet adskilt fra ånden), og derfor symboliseres sjælen af træets grene.

Bladet (personligheden) sidder på en gren (sjælen), som er et sideskud til en større gren med flere sideskud. Den større gren repræsenterer dynastiet (familien). Den er igen forbundet med et større netværk af grene, der er symbol på, at enhver sjæl er tilknyttet sjælegrupper. Forbindelserne er skabt af karmiske relationer. Stammen symboliserer ånden (monaden), og rodnettet forbindelsen til jordbunden, der repræsenterer altings enhed. Livet strømmer fra Altet til ånden og videre ud i grene og blade. Blade og grene forsyner ånden med erfaringer og skaber vækst. ”Livets træ” kan derfor symbolisere både makrokosmos, mikrokosmos og det enkelte menneske. Hvis træet ses som det enkelte menneske, repræsenterer træets blade den individuelle sjæls mange personlige liv, men i reliefferne repræsenterer træet ofte Egypten, og de enkelte blade er symboler på de mange faraoner, der har repræsenteret egypternes folkesjæl, for egypterne betragtede de mange faraoners liv som ét sammenhængende liv – altså i overensstemmelse med sjælens evige princip. Selv om faraonerne var gudernes repræsentanter, var de primært personligheder.