Der er imidlertid en vanskelighed, som er besværlig at udgå. Alle mennesker lever blandt mennesker, som er uvidende og ligeglade med naturens åndsvidenskabelige fakta. I en storby eller i hvilken som helst by kan man ikke gå igennem gaderne uden at blive påvirket af omgivelserne, og jo finere man gør sit legeme, jo finere og skarpere bliver de fysiske sanser. Når man går gennem byens gader og forretningskvarterer, er der beværtninger overalt. Man går forbi slagterbutikker, kører med tog, bus og metro sammen med mennesker, der lugter af kødmad og alkohol. Når civilisationen bliver mere fremskreden, vil meget af den slags forsvinde, men i nutiden tilføres partikler fra disse steder i legemet, og man indånder dem med luften. Men på samme måde som et normalt sundt legeme er beskyttet af et stærkt immunforsvar, er et rent legeme beskyttet mod urene partikler. Desuden er der som omtalt hærskarer af små levende væsener, som altid arbejder på at holde blodet rent. De hvide blodlegemer er tro soldater, der omgående angriber alle giftige partikler, som trænger ind i det rene legeme. Det er op til det enkelte menneske at vælge, om man vil befolke blodet med ”røverbander”, der angriber og dræber de gode. Jo mere man forsøger at undgå, at der indføres noget urent i legemet, jo mere styrkes man imod angreb udefra.

Legemets automatik − og at det er muligt at bruge den egenskab − er allerede omtalt. Hvis man ønsker adgang til højere bevidsthedsplaner, er det en forudsætning, at man forædler det fysiske legeme. Det er en kendsgerning, at legemet før eller senere vil reagere i protest mod, at det tilbydes de urene føde- og drikkevaner, man normalt tilbyder det. Protesten kalder man livsstilssygdomme. Hvis man giver legemet noget, der kan opretholde sundheden, vil legemet hurtigt acceptere enhver ren og nærende føde. Netop fordi legemet er et automatisk redskab, vil det hurtigt holde op med at kræve den føde, man fravælger. I en periode skal man ganske vist afvise legemets vanemæssige krav om grovere fødemidler, men derefter vil det vænne sig til den nye kost og endda få afsky for den tidligere føde. Eksempelvis vil et menneske, der lever vegetarisk, få kvalme ved tanken om at spise vildt, som man siger, er ”velhængt”. Dvs. at det har fået en ”tanke”, og at forrådnelsesprocessen er gået i gang. Er man vant til en ren smag af sunde fødevarer, reagerer legemet automatisk med væmmelse ved alle grovere fødemidler.

Legemet er et vanedyr, og hvis et menneske har vænnet det til urene fødevarer, vil legemet kræve dem – og hvis man ikke har en stærk karakter, vil man være tilbøjelig til at give efter og lade sig styre af legemet. Men hvis man ignorerer legemets signaler og styrer sit redskab i stedet for at lade redskabet styre, vil legemet acceptere legemets ejer, og rette sig efter ejerens ordre. Det vil begynde at foretrække de ting, man giver det. Det vil få smag for ren føde og miste lysten til uren føde.

Problemet er ikke legemet, men menneskets begær. Det voksne legeme har fået indarbejdet en lang række vaner med at begære bestemte ting. Men hvis man lægger mærke til børn, vil man opdage, at barnets legeme ikke automatisk kræver den mad, som de voksnes legemer begærer. Hvis barnet ikke inkarnerer med en dårlig fysisk karma, vil det føle manglende lyst til at spise kød og drikke vin – men de voksne tvinger det til at spise kød, fordi de selv gør det, og forældrene lader barnet nippe til vinglasset ved desserten, indtil barnet i kraft af sin evne til at efterligne og under pres fra omgivelserne føres på afveje. Det får naturligvis smag for den urene kost, og måske vækkes gammelt astralt begær til live, som ellers kunne sultes ihjel. Legemet får efterhånden en fast vane til at kræve de ting, det er blevet vænnet til.