Der skal nu vendes tilbage til studiet af det faste fysiske legeme, som kan kaldes den synlige del af det fysisk-æteriske legeme, for de finere aspekter er ikke synlige for det fysiske øje, medmindre mennesket har udviklet æterisk syn. Det fysiske legeme er menneskets yderste klædning. Det er menneskets laveste manifestation. Det er det mest stoftætte, begrænsede og ufuldkomne udtryk for det virkelige menneske. Det er nødvendigt at iagttage det fysiske legemes konstruktion, og man skal være i stand til at forstå, hvorfor det er muligt at forædle eller træne det. Man skal forstå de funktioner, som for det meste ligger uden for viljens kontrol, og derefter de funktioner, der er under viljens kontrol. Funktionelt kan nervesystemet opdeles i et somatisk nervesystem, som er underlagt viljens herredømme, og et autonomt nervesystem, der fungerer automatisk og reflektorisk og ikke kan kontrolleres af den frie vilje. Det autonome nervesystem er desuden opdelt i de modsatvirkende sympatiske og parasympatiske systemer.

Uanset om funktionerne ligger uden for viljens kontrol eller er under viljens kontrol, så virker funktionerne ved hjælp af nervesystemer, men det er nervesystemer af forskellig slags. Det ene driver alle de funktioner i legemet, som vedligeholder legemets almindelige liv − eksempelvis ved at lungerne trækker sig sammen, hjertet banker og fordøjelsessystemets bevæger sig. Det består af de uvilkårlige nerver, som sædvanligvis kaldes ”det sympatiske nervesystem”. Engang under den fysiske evolutions meget lange fortid, hvor menneskelegemet blev opbygget, var nervesystemet under kontrol af det dyr, der var i besiddelse af det. Men gradvis begyndte det at fungere automatisk. Legemet slap væk fra viljens kontrol. Det blev uafhængigt, og det udførte efterhånden alle legemets normale vitale funktioner automatisk. Så længe et menneske er sundt og rask, lægger det ikke mærke til funktionerne. Mennesket bliver bevidst om, at det trækker vejret, når åndedrættet forstyrres eller holdes tilbage, og det konstaterer, at hjertet slår, når det banker voldsomt eller uregelmæssigt, men når alt er i orden, foregår alle processer ubemærket. Det er imidlertid muligt at få det sympatiske nervesystem under viljens kontrol ved lang og vanskelig øvelse.