Uanset hvilket udviklingsniveau et menneske har nået, så kan det kun nå det næste trin i kraft af et andet menneskes erfaringer, som har nået trinnet tidligere, og som nu lever og er blevet integreret på bevidsthedsplanet. Det er ligegyldigt, om man har personlig kontakt med vedkommende, eller om man har kendskab til menneskets erfaringer, der er skrevet i bøger, i historiske beretninger, i kunstværker osv. Bøger med erfaringer om åndelig udvikling repræsenterer forfatterens tankeformer. Pga. at det højere udviklede menneske normalt lever på det trin, som et andet menneske stræber efter at nå, så føler det lavere udviklede menneske, at det åndeligt står det højere udviklede menneske nær, for det udviklede menneskes liv får det tilsvarende niveau i andre menneske til at vibrere. Man føler vibrationen. Den virker dragende. Man stræber hen imod vibrationen, og koncentrerer sin stræben om det højere niveau, man vil nå. Man når det af og til for til sidst at blive permanent på niveauet. Det er en universel lov for menneskehedens vækst og udvikling. Menneskeheden ved endnu ikke, at uanset på hvilket højere niveau det enkelte menneske gør sit liv rigere og mere åndeligt, bliver de yngre sjæle i menneskefamilien også i stand til at leve et mere åndeligt liv. Man kan kalde den sociale skala for ”broderskabets stige”. Uanset om man ved det eller ej, så lever ethvert menneske med den ene hånd løftet op mod de ældre sjæle, mens den anden hånd rækkes ned mod de yngre sjæle. Ingen kan udvikle sig alene. Det er grunden til, at naturen får tre menneskegenerationer til at leve samtidig, og derfor reinkarnerer mestrene sammen med menneskehedens yngre sjæle.

Opdragelse er baseret på broderskabets lov. Det er grunden til, at den altid har været effektiv på trods af manglende forståelse af vækstens psykologi. Tænk på hvad opdragelsen kunne udrette, hvis den forstod at forene de to videnskaber − videnskaben om broderskab eller inspiration, og videnskaben om vækst eller udvikling.