Sandheden i åndsvidenskabens lære bekræftes i høj grad af nutidens psykologi. Nutidens psykologi kan faktisk betragtes som en begyndende beskrivelse af bevidstheden i 5. rodraces 6. underrace. Buddhi-erfaringens dynamiske natur kan udtrykkes med ordene ”opmærksomhed” eller ”koncentration” i en tidløshed, som består af en syntese af fortid, nutid og fremtid. Der er allerede mange og forskellige udtryk for buddhi i manas, som vil blive almindelig i 5. rodraces 6. underrace. Det kommer bl.a. til udtryk som ungdommens modstand mod fastlåste normer (manas), og deres krav om egne oplevelser og erfaringer.

Det er imidlertid ikke nok at bryde med fortidens normer. Det er ganske vist sandt, at etikkens, æstetikkens og religionens fastlåste normer stammer fra manas eller tankesindet. Men det er også sandt, at opmærksomhed i livet skaber normerne, for det er udtryk for det bevidste samarbejde med udviklingen, som følger med den buddhiske erfaring. Og det er ikke mindre sandt, at efterhånden som livet under udvikling løfter sig op til nye forståelsesniveauer, så ødelægger eller tilintetgør livet aldrig, for det inkluderer altid de niveauer, det tidligere har gennemgået.

Livets enhed i tid skabes ved hjælp af syntesen af fortid og nutid samt fremtidens nedstigen i den samme nutid. Bruddet mellem ungdom og alderdom − eller mellem 6. underrace og 5. rodrace vedr. livets morallære − bør ikke finde sted mellem frihed og lov, men i den endnu uerkendte opdagelse, at loven ligger dybere end friheden, at livet, som er udvikling, rummer sin egen fremtid eller sin egen dharma, og at mennesket ikke kan leve livet ved at kassere livets stillbilleder, som fastholder specielle øjeblikke i livets bevægelse.