I Egyptens moralske litteratur kommer de toogfyrre synder til udtryk i det man kalder, det ”negative skriftemål”, som er den afdødes tilståelse vedr. ærlig og moralsk adfærd, og de toogfyrre erklæringer skulle helst kunne indledes med: ”Jeg har ikke”. Det skulle også reciteres af den indviede i overværelse af toogfyrre dommere, som skulle bedømme skriftemålets sandhed. De var den øverste Neters funktionærer, som reelt repræsenterede Maat − gudinden for lov, orden og sandhed. I tilfældet med dommerne repræsenterer antallet på toogfyrre de muligheder, som menneskets adfærd kan komme til udtryk i moralsk form.

Carl Gustav Jung og Joseph Campbell

Egypterne oplevede menneskelivet som et udtryk for alle de muligheder, der var legemliggjort af Neteru. Synspunktet er blevet omtalt i nutiden af en række kendte og respekterede forskere, herunder psykoanalytiker Carl Gustav Jung[1] (1875-1961) og Joseph Campbell[2] (1904-1987), som begge påstod, at de kosmiske principper i de gamle civilisationer i virkeligheden repræsenterer arketypiske kræfter i menneskets psyke eller muligheder, der stammer fra sjælen. Set i det lys symboliserer Egyptens Neteru også den deraf følgende brug af åndelige energier. De påpegede, hvordan bestemte funktioner i menneskets organisme kan forbedres og forædles, hvis man arbejder bevidst med de kræfter, de repræsenterer.

_________________________________

[1] Carl Gustav Jung (1875-1961) var schweizisk psykiater og ven af Sigmund Freud. Jung udviklede dybdepsykologien, også kendt som analytisk psykologi.

[2] Joseph Campbell var amerikansk professor i mytologi, forfatter og foredragsholder. Han var bedst kendt for sit arbejde inden for komparativ mytologi og komparativ religion.

_________________________________