PERIODICITETSLOVEN
Dybt i selve naturens inderste væsen er der en lov, der kommer til udtryk som "periodicitetsloven". Nat veksler med dag. Liv med død. Søvn med vågen tilstand. Det er en universel kendsgerning, og der findes ingen undtagelser for denne lov. Det er derfor nemt at indse, at det må være en af Universets absolutte grundlove. Der er ebbe og flod overalt, som åbenbarer rytmen i det kosmiske hjerteslag. Da alt i Universet bevæger sig i kredsløb, og alt cyklisk vender tilbage til sit relative udgangspunkt, burde det undre, at man i Vesten har fritaget menneskelivet fra denne universelle lovmæssighed. Det svarer til at påstå, at mennesket er uafhængigt af tyngdeloven. I Vesten mener mange stadig, at mennesket kun lever ét enkelt liv, og ifølge kirken har dette liv oven i købet altafgørende betydning for efterlivet.
Reinkarnation, dvs. idéen om at mennesket cyklisk vender tilbage til et nyt fysisk liv efter den fysiske død, er meget gammel. Denne kosmiske lovmæssighed er en selvfølge i mange af Østens religioner eksempelvis buddhisme, hinduisme og taoisme. Desuden var reinkarnation et naturlig og accepteret element i den tidlige kristendom, men idéen blev fjernet fra den kristne lære i det 5. årh., for efter sigende mente Det Økumeniske Råd, at det svækkede præsternes magt over masserne. I tidens løb har kirken mistet sin troværdighed og magt over tænkende mennesker, og derfor vinder reinkarnation igen accept. Det skyldes ikke kun øget indflydelse fra Østens tænkning, men også sund fornuft og den sammenhængende lære, der præsenteres gennem åndsvidenskaben.
Reinkarnation er en naturlov. Hver sjæl vender tilbage i fysisk form mange gange, for ingen kan opnå fuldkommenhed i et enkelt liv. Mange misforstår princippet bag reinkarnation, fordi uvidende præster, der var udsendt som missionærer, vendte hjem til Europa og fortalte, at man i Østen troede, at mennesket sjæl kan blive genfødt i dyrekroppe eller endnu lavere former for liv. Men en sjæl genfødes altid i et endnu mere effektivt menneskeligt redskab, der kan bruges i processen med at udvikle stadig højere bevidsthed. Alle sjæle begynder i uvidenhed. Målet er alvidenhed. Sjælen, det udødelige åndelige aspekt i mennesket, inkarnerer hver gang i en ny personlighed, som gør det muligt for sjælen at tænke, føle og handle. Sjælen dør ikke. Den er evig. Det er personligheden, der dør.
Ved slutningen af hvert liv opbevarer sjælen tre "fremtidsfrø", som er i overensstemmelse med den enkeltes udviklingsniveau på dødstidspunktet. Disse frø bestemmer kvaliteten af personligheden (det fysisk-æteriske, astrale og mentale stof) i næste inkarnation, og den karma, der skal udarbejdes i overensstemmelse med loven om årsag og virkning.
|