HARMONI & KONFLIKT

Menneskeheden er inde i en cyklus med hurtige forandringer. Det bekræftes af utallige tumultagtige begivenheder både nationalt og internationalt. Omvæltningen er delvis skabt af de valg, menneskeheden har foretaget, og af den følelsesmæssige fokusering på de fleste af menneskelivets aspekter. Men det er en test, der indebærer mulighed for åndelig vækst. Opfattelsen af dualitet skaber splittelse, men den repræsenterer også en beslutning om at vælge et åndeligt liv eller fortsætte med det materialistiske liv. Under konflikter lærer mennesket at tage beslutninger. Beslutningerne baseres forhåbentlig på en åndelig, kulturel og social udvikling, der lægger vægt på menneskehedens enhed. Hvis ikke kan separatismen i menneskets tankesind forlænge den nuværende materialistiske kriseperiode og skabe flere og flere konflikter. Princippet om konflikt (4. stråles energi) er en kvalitet, der tvinger menneskeheden til at lære af fortidens fejltagelser og foretage nye valg. Hos de fleste mennesker skaber konflikt indre spændinger, men det øger samtidig behovet for at foretage valg i vanskelige situationer, og det er en egenskab, der er nødvendig. Konflikt er et aspekt af krisen, og den hører til evolutions-processen. Kriser er nødvendige for at stimulere medfølelse og forståelse og vække den iboende åndelighed.

I kulturel forstand er konflikt et socialt fænomen, der involverer forskelle i personlige synspunkter. Forskellene kan være langtidsholdbare og have langvarig effekt på kulturen. Kultur afspejler deling af idéer, værdier og perspektiver. Hvis idéer og værdier i hele menneskehedens verdenskultur er påvirket af det åndelige princip om deling (et aspekt af 2. stråle for kærlighed-visdom) vil menneskeheden begynde at reducere verdens konflikter. Kulturel deling vil medføre større forståelse nationer imellem. Den vil også resultere i øget globalt samarbejde og udjævne kulturelle forskelle, og det vil medvirke til at overvinde konflikter. Samarbejde er en metode til socialt engagement, som er en modsætning til den konkurrerende metode. At se sig selv som en del af en helhed er det første skridt til at fjerne holdninger, der fremmer splittelse og styrker fordomme og partiskhed. Konflikt opstår, når konkurrence udelukker samarbejde, for det skaber separatistisk tænkning i menneskers bevidsthed, og det styrker egoistiske holdninger. ”Jeg’et” erstatter ”vi’et” i menneskets bevidsthed, og det påvirker synet på verden.

Mennesket er socialiseret ind i bestemte synspunkter via familien, vennekredsen, lokalsamfundet og nationen. Efterhånden som mennesket modnes i sin udvikling, skifter verdenssynet. Først er det egocentrisk, derefter sociocentrisk og til sidst heliocentrisk. De tre verdenssyn er korrekte på de forskellige udviklingsstadier, og de tillader, at perspektivet skifter fra selvoptagethed via gruppefokusering til et globalt eller universelt perspektiv. Det medfører en mulighed for et mere rummeligt og inkluderende verdenssyn. Jo mere inkluderende verdensbilledet er, jo større er evnen til at tage hensyn til andres behov. Det er grundlaget for den moralske udvikling, der er fundamentet for en menneskelig kultur, der tager ansvar for sine medlemmer. Udviklingen af medfølelse eller ”kærlighed i handling” vil stimulere menneskehedens evne til at overvinde konflikter. Og medfølelse er et aspekt af intuition.

”Intuition er en omfattende forståelse af det universelle princip, og når den er aktiv, er der – i det mindste af og til – en fuldstændig mangel på følelsen af adskilthed”.

Alice A. Bailey: Glamour: A World Problem, p. 3