DØDSPROCESSEN

Hvad sker der præcist når man dør? Åndsvidenskaben oplyser, at ved afslutningen af en livscyklus bruger sjælen sin tiltrækningskraft med en styrke, der opvejer stoffets tiltrækningskraft. I den forstand kan man sige, at døden er sjælens påvirkning, som er for stærk for kroppen. Døden er en kærlighedshandling fra sjælens side, og den involverer tre vigtige processer, som frigør det inkarnerede sjælsaspekt fra de tre lavere verdener. Den første proces kaldes restitutionsfasen eller tilbagegivelsen. Den indebærer, at det stof, som den fysiske krop bestod af, returneres til det store reservoir af substans. Stoffet forlader mennesket, der befinder sig i æterlegemet, og fra sjælens synsvinkel, markerer det begyndelsen på tilbagetrækningen af den åndelige energi, som nu begynder at vende tilbage til sin kilde på sjælsplanet. Arbejdet med tilbagegivelsen foretages hovedsagelig af sjælen, som arbejder i den fysiske krop via hjertecentret og hovedcentret. Den anden proces kaldes eliminationsfasen eller fjernelsen. Den finder sted, når tilbageleveringen af den fysiske substans er overstået. Mennesket er nu befriet fra al påvirkning og tiltrækning til fysisk stof, og det befinder sig nu i det subtile astrallegeme, som kun reagerer på tre faktorer – kvaliteten af de astrale eller følelsesmæssige vibrationer og de mentale tankevibrationer, som mennesket sædvanligvis giver udtryk for.

Sjælens stemme er som regel ukendt, men nogle gange er den både kendt og elsket. Åndsvidenskaben oplyser, at det er den overskyggende sjæl og ikke det sjælsaspekt, der er inkarneret i mentallegemet og astrallegemet, der arbejder på at eliminere al kontrol fra astrallegemet og mentallegemet, indtil den opstigende sjæl til sidst samler sig på de højere underplaner af mentalplanet i et punkt af strålende lys. Senere i udviklingsprocessen vil det ændre sig, for sjælsaspektet i inkarnation vil udføre den nødvendige eliminationsproces. Efter eliminationsfasen kommer integrationsfasen eller sammensmeltningen. Sammensmeltningen gå ud på, at det frigjorte sjælsaspekt, som blev sendt ned i inkarnation, bestræber sig på at forene sig med sjælen på kausalplanet eller sjælens eget plan, som befinder sig på de højere underplaner af mentalplanet. Sjælsaspektet, som i inkarnationen har identificeret sig med sine legemer, og derfor har troet, at det var sine tanker, følelser og krop, frigør sig nu endeligt og vender tilbage til den helhed, den hele tiden har været.

De tre processer − restitution, elimination og integration – er det, der kaldes døden. Selv om man normalt tænker på døden som den fysiske krops endelige sammenbrud, så er sjælsaspektet stadig inkarneret på astralplanet og det lavere mentalplan. Længden af den tid, mennesket opholder sig på de indre planer for at fuldføre hele dødsprocessen, varierer afhængig af sjælens alder og udvikling. I efterlivet vil de fleste mennesker opholde sig på astralplanet og det lavere mentalplan i en meget lang periode, for eliminationen foregår gradvist, indtil der intet er tilbage af magnetisk tiltrækning fra de lavere planer.