TANKER OM JORDSKÆLV

Alt er energi iflg. naturvidenskaben. Åndsvidenskaben tilføjer, at energi følger tanken. Og måske er det forudsætningen for at forstå jordskælv. Når det gælder det enkelte menneske, er det almindeligt kendt, at forud for en handling eller en fysisk reaktion, sker der en indre proces. Først opstår der en tanke eller en idé. Tanken motiveres af en følelse. Og først derefter omsættes tanken til handling. Det er imidlertid ikke noget, der kun sker i det enkelte menneske, for det samme sker i menneskeheden, der udgør den helhed, som det enkelte menneske er en del af. Og menneskeheden er en del af planeten. ”Som i det små, således også i det store”.

I nutiden oplever verden mange voldsomme jordskælv. Eksempelvis de to frygteligt jordskælv i Nepal i 2015, jordskælvet i 2011 hvor Japans Fukushima-atomkraftværk blev oversvømmet af tsunamien og jordskælvet og tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004, hvor 255.000 døde − for blot at nævne de seneste. Jordskælv betragtes normalt udelukkende som fysiske fænomener, men generelt er der tale om den endelige virkning af en årsagskæde, og den kommer ikke kun til udtryk på det fysiske plan, for årsagen stammer fra de indre planer. En undersøgelse af jordskorpens geologi med hensyn til klippernes placering, lokalisering af ​​forkastningerne, tilstedeværelsen af ​​vulkanske aktivitet m.v. kan give et fingerpeg om de steder, der med størst sandsynlighed vil blive berørt, men man har stadig ikke accepteret en sammenhæng mellem årsagen til jordskælv, som er menneskehedens tænkemåde. Men der findes ikke noget, som kan kaldes et uheld eller en ulykke i Universet, for enhver begivenhed, der opleves som en ulykke, er i virkeligheden effekten af ​​en kraft på mentalplanet. Derfor er det nemt at forstå, hvorfor hinduer efter et jordskælv betragter det som virkningen af ​​akkumulerede ubalancer, der er skabt af menneskehedens tanke- og følelsesliv. De mere subtile former for kraft og stof på astralplanet skaber forbindelsen mellem det fysiske plan og levende skabningers mentale tilstand på mentalplanet. Hurtige og mere eller mindre voldsomme fysiske naturkatastrofer skal betragtes som de endelige virkninger af en pludselig frigivelse af spændinger på højere planer.

Usædvanlige psykiske forhold kan mærkes af dyr og ofte også af sensitive mennesker forud for jordskælv − endda mange timer og endda dage før det bryder løs − og desuden længe før seismografer viser den mindste rysten. Det er veldokumenteret. Tilsyneladende registrerer dyrene forandringer før mennesker og dyrene flygter i tide. Under tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004 omkom meget få dyr, mens mennesker døde i uhyggeligt antal. Folk, der overfløj den store Yala Nationalpark, som blev ramt af tsunamien, så ikke eksempler på druknede dyr, og det samme bekræfter parkens ansatte. Dyrene har tydeligvis en mystisk og sensitivitet, der forudsiger naturkatastrofer. Eksempelvis observerede græske historikere, at store mængder af forskellige dyr forlod byen Helice flere dage før det store jordskælv, der ødelagde byen 373 år f.Kr.

Når naturvidenskabens forskere påstår, at alle store geologiske ændringer og ødelæggende forskydninger skabes af almindelige og kendte fysiske kræfter, er det helt forkert. Det er en demonstration på nutidens enorme arrogance og indbildskhed. De fysiske kræfter er det endelige resultat af indre processer, der manifesterer sig indefra og ud. De opstår periodisk og tilsyneladende mekanisk, men den fysiske impuls består af en kraft, der er ud over den materielle natur. Enhver vigtig handling i naturen har et formål, og resultaterne er alle cykliske og periodiske. Men åndelige kræfter forveksles normalt med fysiske, og de indre eller åndelige afvises, og derfor forbliver de kræfter, der er årsag til jordskælvet, ukendte for naturvidenskaben, fordi man kun undersøger virkningen.