VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog

Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Det opslåede ord
Absolutte

Betydning
(Latin). Absolut stammer fra â€abâ€, der betyder â€vÃ¦kâ€ og â€solvereâ€, der betyder â€at lÃ¸sneâ€ eller â€at oplÃ¸seâ€. Absolut kan oversÃ¦ttes med â€befrietâ€, â€frigivetâ€ og â€frikendtâ€. Det svarer til sanskritordet Moksha eller Mukti og buddhisternes Nirvana, og alle begreber er udtryk for opnÃ¥else af frihed fra reinkarnation eller cyklisk begrÃ¦nsning i legemer. â€Det absolutteâ€ er filosofisk set betegnelsen for selve guddommen, â€DETâ€, Den Ene fundamentale virkelighed, sandhed og enhed, som er bÃ¥de vÃ¦ren og ikke-vÃ¦ren. I Vestens filosofi er â€Absolutâ€ blevet brugt temmelig lÃ¸st, som en betegnelse for en ubetinget eller grÃ¦nselÃ¸s uendelighed. Men nogle tÃ¦nkere betragter â€Det Absolutteâ€ som diametral modsÃ¦tning til og i direkte modstrid med ubegrÃ¦nsethed, og det er korrekt ud fra bÃ¥de etymologi og abstrakt filosofi. H.P. Blavatsky bruger udtrykket i begge betydninger â€“ nogle gange sidestillede hun det med ubegrÃ¦nsethed, og pÃ¥ andre tidspunkter med den fÃ¸rste Ã¥rsag eller det guddommelige stof-princip. I virkeligheden er â€Absolutâ€ et relativt begreb. Det reprÃ¦senterer filosofisk set den kosmiske oprindelse, men det er ikke identisk med det mystiske nulpunkt eller ubegrÃ¦nsethed. â€Det Absolutteâ€ eller â€Den kosmisk befriedeâ€ er ikke â€DETâ€ (ubegrÃ¦nsethed), for ubegrÃ¦nsethed har ingen egenskaber. Det er hverken absolut eller ikke-absolut, bevidst eller ubevidst, fordi alle egenskaber og kvaliteter tilhÃ¸rer det manifesterede og derfor begrÃ¦nsede skabninger og genstande. I grÃ¦nselÃ¸sheden findes der utallige absolutter, som omfatter iagttageren, iagttagelsen og det iagttagede, og derfor er bÃ¥de stof og Ã¥nd, subjekt og objekt, selv og ikke-selv, inkluderet i processen. Fra nulpunktet udspringer et uendeligt antal kosmiske enheder eller monader. Enhver absolut er ikke kun leder af sit eget hierarki â€“ â€Den Eneâ€, som alle efterfÃ¸lgende differentieringer udstrÃ¥ler fra â€“ men den er ogsÃ¥ en kosmisk Jivanmukta, en fri monade, der er befriet fra tiltrÃ¦kning til de lavere planer. Hver monade pÃ¥ tÃ¦rsklen til Paranirvana vender tilbage til sin uressens og bliver igen Ã©t med â€Det absolutteâ€ i sit eget hierarkiske system. â€Det absolutteâ€ er derfor bÃ¥de udviklingens mÃ¥l og kilde, den hÃ¸jeste guddommelighed eller â€den tavse vogterâ€, som udgÃ¸r Universets lyse natur eller kosmiske hierarki. (Se ogsÃ¥ Absoluthed, Brahm, Jivanmukta, Moksha, Mukti, Nirvana og Parabrahman).

Se alle ord begyndende med A
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z ? ? ?

Søg på Visdomsnettet

Nyhedsbrev info

Kontakt os

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog