VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Adam
Betydning
(Hebraisk). I kabbalaen er Adam ”den eneste fødte”. Ordet Adam betyder ”rød jord”, som Gud brugte, dengang han skabte det adamiske menneske. Det er næsten det samme som Athamas, og på græsk bliver det til Didymos – ”tvillingen” eller ”den dobbelte” – og det er i overensstemmelse med fremstillingen i 1. Mosebog af ”den første” som mand/kvinde, der var oprindelsen til menneskeheden. Kabbalaen nævner fire Adam’er. Den arketypiske Adam eller ”det himmelske menneske” (Adam-Kadmon) er prototypen for den anden Adam – ”den androgyne Adam”. Fra de to Adam’er udstråles den tredje Adam, som var før-fysisk og uvidende, men alligevel langt væk fra den guddommelige prototype Adam-Kadmon. Den fjerde Adam er ”den tredje Adam, som han var efter syndefaldet”, dvs. den fysiske Adam i Edens Have. Han repræsenterer den fysiske, kønsopdelte, seksuelle menneskehed. Med hensyn til Elohim, som skabte mennesket ”i gudernes eget billede” (Tselem), siger H.P. Blavatsky: Først blev den ukønnede rodrace skabt. Elohim betyder ”Gud” eller rettere ”guder” på hebraisk, og Elohim er den samme som Jahve. Racen var en modifikation af guderne selv – de rene åndelige eksistenser – og derfor fremstod rodracen som Adam-Solus. Det hebraiske ord ”Adam” sammen med det latinske ord ”Solus” repræsenterer 1. rodrace – den adamiske rodrace – som var en ren astral og androgyn eksistens. Derfra opstod 2. rodrace – Adam-Eva, Iod-Havah eller Jod-Heva – den Hyperboræiske rodrace, som var æterisk, passiv og androgyn. Endelig opstod den 3. rodrace – den lemuriske – som var fysisk, og hvor den lemuriske hermafrodit blev adskilt i to køn symboliseret af Kain og Abel, hvor Kain repræsenterede det maskuline aspekt og Abel det feminine. Begivenheden blev symboliseret i Bibelen med allegorier, hvor den indre Iod-Havah fysisk adskiller sig – Havah (Eva) skilles fra Iod (Adam) – og ved hjælp af ”faldet” opdeles bevidstheden i Kain (tendensen til adskillelse og ondskab – tankesindet) og Abel (tendensen til renhed og godhed – sjælen). Den uskyldige Abel døde pga. Kains ondskab, som ved hjælp af regenerering skabte Seth-Enos – atlantidernes 4. rodrace. Atlantiderne (i betydningen successive transformationer) kom til udtryk som Noah, der er identisk med Vaisvasvata Manu, som var søn af den Hyperboræiske Surya – Solen. Han var stamfader til den ariske rodrace, og både 4. og 5. rodrace (den 5. rodrace er den nuværende) er resultatet af, at Adam smagte frugten på Kundskabens Træ, for det medførte, at menneskeheden skulle opnå kundskab om dualitet – ånd og stof – selv og ikke-selv – godt og ondt. De fire Adam’er blev efterhånden glemt i processen, hvor symbolikken blev videregivet fra den ene generation til den næste, for allegorierne fik tilføjet ekstra myter, og den oprindelige betydning druknede til sidst i det store hav af populær symbolik, som man kaldte ”gudekredsen”. Men de fire Adam’er eksisterer stadig i de ældste jødiske traditioner, som Tzelem – ”Skygge-Adam” – der svarer til åndsvidenskabens Chhaya. (Se også Aarea, Abel, Adam-Adammi, Adam Illa’ah, Adam-Kadmon, Adam-Ri’shon, Chhaya, Elohim, Eva, Hyperboræisk og Rodrace). |
