VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Ishtar
Betydning
(Kaldæisk). Ishtar er en af fortidens babyloniske guddomme. Det siges, at Ishtar er â€den ældste i Himlen og pÃ¥ Jordenâ€. Hun er datter af Anu (Himlens Herre). Tilbedelsen af hende blev fulgt med inderlighed af masserne bÃ¥de i Babylon og Assyrien. Hun var kendt under forskellige navne i forskellige omrÃ¥der − Anunit, Nina, Nanna Innanna og Atar − selv nÃ¥r hun blev præsenteret som hustru til Marduk i Babylonien − et oldtidsrige fra ca. 2400 f.Kr. i det sydlige Mesopotamien − og i Assur (Assyrien). Iflg. den populære opfattelse var hun den gavmilde gudinde. Hun er kærlighedens og skønhedens gudinde, og hun svarer til Afrodite eller Venus snarere end til Ceres. Hendes andet aspekt er som den dystre â€høstarbejderâ€, som høster liv og tilbagetrækker livskraften, sÃ¥dan at alt i en periode fÃ¥r søvn og hvile. De krigeriske assyrere var fokuseret pÃ¥ det mørke aspekt, og det blev understreget af, at de symboliserede hende bevæbnet med bue og pile. Dermed blev hun assyrernes krigsgudinde, mens babylonierne fokuserede pÃ¥ hendes aspekt som mor med barn. Hendes symbol var en 8-takket stjerne. Ishtar sammen med Shamash og Sin (livskraften, Solen og MÃ¥nen), var en vigtig gudetriade. I astronomien var Ishtar navnet pÃ¥ planeten Venus – dvs. i gudindens dobbelte aspekt, der svarer til morgen- og aftenstjernen. Ishtar var desuden en mystisk repræsentation af Jorden i hendes produktive og frugtbare aspekter som moder til alle, og derfor blev hun hovedsageligt betragtet som prakriti, der stammer fra mulaprakriti. Der findes en underlig historie om hendes nedstigning til Hades pÃ¥ den 6. og 7. af de assyriske tavler. Enhver esoteriker, der læser om hendes kærlighed til Tammuz, Izdubars attentatet imod ham, gudindens fortvivlelse og hendes nedstigning i sin søgen efter sin elskede, hvor hun gÃ¥r gennem Hades syv porte, og hvor hun til sidst frigøres fra den mørke lokalitet, vil genkende den smukke allegori som sjælens søgen efter Ã¥nden. (Se ogsÃ¥ Afrodite, Anu, Anunit, Assur, Ceres, Hades, Izdubar, Marduk, Mulaprakriti, Prakriti, Shamash, Sin og Tammuz). |