En afgørende begivenhed
i menneskehedens udvikling
Når man studerer Bibelen vil man kunne se, at opstandelsens og himmelfartens drama er en gentagelse af de gamle indvielsesceremonier. Jesu død og opstandelse på tredjedagen viser alle, der kan "se", at indvielsesmysteriet var blevet åbnet. Det var et afgørende vendepunkt i menneskehedens historie. Ved Jesu død og genopstandelse var indvielsesmysteriet i princippet bragt frem fra det skjulte, sådan at det langsomt − ved Kristus-processens virksomhed − kunne blive en almen menneskelig begivenhed, der efterhånden ville gennemstrømme menneskehedens bevidsthed. Opstandelsen viste livs- og bevidsthedsprincippets udødelighed.
Kan komme til syne og forsvinde
Efter opstandelsen viste Jesus sig på flere måder i forskellige syner og skikkelser − nogle gange helt materialiseret. Fordi Jesus nu ikke længere var bundet til det fysiske, kunne han – og kan han – komme til syne og forsvinde som situationen kræver det:
“Og det skete, da han havde sat sig til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne og de kendte ham − men så blev han usynlig for dem.”[1]
Når Kristus manifesterede sig i de højere legemer og kun var synlig gennem astral-æterisk udstråling, så ønskede han ikke, at de, der så ham, skulle røre ham af hensyn til det energichok, det ville udløse.[2] Men ved flere lejligheder materialiserede han sig åbenbart helt ind i fysisk stof, sådan at disciplene kunne røre ved ham fysisk for at blive overbeviste. Ifølge Johannes[3] rørte Thomas Didymus ham direkte i stigmaterne.
Påskemåltidet – den sidste nadver
Før påskebegivenhederne deltog Jesus og hans tolv disciple i påskemåltidet – den sidste nadver. Og fra dette påskemåltid kom de ord, som de kristne kirker har overtaget, og som er blevet til et dogme, der har hæmmet millioner i deres udvikling. Påskemåltidet − Jesu sidste rituelle måltid med de 12 disciple − beskrives hos Mattæus, Lukas og Markus, men ikke hos Johannes og Thomas. Hos Lukas lyder det sådan:
“Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: Dette er mit legeme, som gives for jer − gør dette til ihukommelse af mig! Ligeså tog han også kalken efter aftenmåltidet og sagde: Denne kalk er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer.”
Hos Markus siges direkte:
“Dette er mit blod”[4]
− og hos Mattæus tilføjes:
“… som udgydes for mange til syndernes forladelse.”[5]
Brødet er symbol på Kristi legeme, og vinen er symbol på Kristi blod. Når man derfor spiser dette brød og drikker denne vin, optager man Kristus i sig − man forener sig med Kristus-energien. I nadverritualet vises det igen og igen for menneskeheden, at opgaven er at blive ét med Kristus, at optage Kristus i sig og lade Kristus-energien gennemtrænge hele legemet og hele sin natur. Påskemåltidet har også en "nødvendig" dimension, der hentyder til indvielsen, hvor menneskets bevidsthed og hjerte udvides og forenes med Kristusbevidstheden og kærlighedskraften.
_________________________________
[1] Lukasevangeliet, 24,30-32
[2] Johannesevangeliet, 20,17
[3] Johannesevangeliet, 20,24-29
[4] Markusevangeliet, 14,24
[5] Matthæusevangeliet, 26,28
_________________________________
|
