DE SYV STRÅLER
1. del
Introduktion til den esoteriske lære 12
Af Hardy Bennis
Du kan frit downloade artiklen "DE SYV STRÅLER" 1:3 af Hardy Bennis. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
OBS!
Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.
Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
DE SYV STRÅLER
1:3
Introduktion til den esoteriske lære 12
Alt er energi
I gennemgangen af den esoteriske læres mange delemner er det nu nødvendigt at få indblik i energiernes verden. Først er det nødvendigt at acceptere – i det mindste som arbejdshypotese − det samme som naturvidenskaben accepterer, at alt er energi.
Når flere typer af energi mødes i et knudepunkt, dannes der et energicenter. Det kan være et atom, en celle, et organ, et mineral, en plante, et dyr, et menneske, en planet, et solsystem, en galakse eller noget, der er endnu større. Og de energier, der gennemstrømmer disse knudepunkter, er syv energityper − de syv stråler.
Grundenergier
De syv stråler er de syv kosmiske grundenergier, som gennemstrømmer alt i Universet. De syv stråler farver, betinger og præger alt liv overalt og på alle niveauer. De udgør desuden syv psykologiske grundenergier.
At den gamle befaling i mysterietemplet i Delfi – "menneske kend sig selv" – stadig er vigtigt for det seriøst søgende menneske, bliver stadig mere klart. Den store uvidenhed, som indtil nu har præget menneskets brug − og især misbrug − af naturen, har medført at alt levende på Jorden er nået til et meget kritisk punkt i evolutionsprocessen. Mennesket, som er den højest udviklede skabning i naturrigerne på Jorden, må vælge, om krig, sult, undertrykkelse, rovdrift på naturens råstoffer, forurening, skæv fordeling af Jordens ressourcer og overbefolkning skal betragtes som naturligt, eller om en fredelig sameksistens, en retfærdig fordeling af Jordens råstoffer og fødevarer, frihed under ansvar for alle, respekt for det enkelte menneske – og herunder respekt for dyreriget, planteriget og mineralriget – skal være grundlaget for livet på Jorden.
Det er derfor tvingende nødvendigt, at mennesket får kortlagt sin inderste sjælelige, psykiske og fysisk-æteriske natur, for kun ved at kende sig selv kan mennesket forvandle sig selv! Nøglen til denne dybere forståelse − ikke blot af mennesket selv men også af menneskets samhørighed med og tætte tilknytning til både det makrokosmiske og det mikrokosmiske − er videnskaben om de syv stråler.
|