Hvad er sjælen?
Der er anvendt utallige synonymer for sjælen, og de angiver ofte nogle at sjælens kendetegn og kvaliteter:
Sjælen, egoet, selvet, det ene selv, det højere selv, det åndelige selv, den ene, den indre hersker, den indre gud, den indre virkelighed, den guddommelige indre hersker, den indre åndelige sol, den guddommelige beboer, mesteren i hjertet, den iboende flamme, den indre Kristus, Kristusprincippet, individualiteten, den guddommelige realitet, det virkelige menneske, tænkeren, den åndelige tænker, solenglen, englen, nærværelsens engel, juvelen, Faderens søn, åndens flamme, det udviklende punkt, agnisvattaerne, tankens søn, det midterste princip, trianglerne, lederen, den observerende enhed, iagttageren, tilskueren, den guddommelige modtager, vogteren, fortolkeren etc.
Man kan sige, at sjælslegemet er et center for sjælsbevidstheden. Sjælslegemet er vanskeligt at definere, men her er et forsøg:
1. Sjælen er hverken ånd eller legemer, men relationen mellem dem.
Sjælen er Sønnen af Faderen og Moderen (ånd og stof). Sjælen er formidleren i denne dualitet – forbindelsen mellem menneskets guddommelighed og menneskets formnatur.
2. Sjælen er tiltrækkende kraft.
Sjælen er magnetisme. Det er sjælen, der holder formerne sammen, så ånden er i stand til at manifestere dem og udtrykke sig igennem dem.
3. Sjælen er den bevidste faktor i alle former.
Sjælen er princippet om intelligens – en intelligens, hvis kendetegn er tænkeevne (erkendelse af årsag og virkning).
4. Sjælen er princippet om sansning.
Sjælen gennemtrænger former og udgør guddommelig bevidsthed, der ses som tiltagende kvalitet og evnen til at reagere på vibration.
5. Sjælen er bevidst i tre retninger.
Sjælen er selvbevidst nedad via personligheden. Den er gruppebevidst udad på sit eget plan. Og den er potentielt gudsbevidst opad mod åndens plan.
|