VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Ida-nadi
Betydning
(Sanskrit). Ida-nadi består af ”ida”, der betyder ”forfriskning” og ”nadi”, der betyder ”rørformet beholder”. Ida-nadi er en af de tre hovednadier (æteriske nervebaner). I åndsvidenskaben spiller rygsøjlen mange fysiologiske roller, men den er navnlig tredoblet i sine funktioner, som er fundamentet for kroppens praniske vitalitet, drevet af pingalas kama og mere eller mindre kontrolleret af Idas højere manasiske eller dirigerende egenskaber. Ida-nadi løber til venstre for og langs rygsøjlen og forbinder rodcentret med hovedcentret. Et andet navn for ida-nadi er chandra-nadi. pingala-nadi strømmer i højre side af rygsøjlen. Ida-nadi og chandra-nadi er ”måneenergi” og pingala-nadi og surya-nadi er ”solenergi”, for ida er kølig og pingala er varm. I yoga-filosofien kaldes venstre næsebor – chandra-nadi eller ida-nadi – for ”måne-passagen” og højre næsebor kaldes – surya-nadi eller pingala-nadi – for ”sol-passagen”. Åndedrættet i højre næsebor repræsenterer livskraften, og venstre næsebor repræsenterer den mentale kraft. ”Måneenergien” eller den mentale energi anses for at være den dominerende. (Se også Chandra-nadi, Hovedcenter, Kama, Nadi, Pancha Makara, Pingala-nadi, Rodcenter, Surya-nadi, Sushumna og Æterlegeme). |