VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Kama
Betydning
(Sanskrit). Kama stammer fra roden ”kam”, der betyder ”at ønske”. Kama identificeres generelt med Mara – fristeren. Kama er det 4. princip i det 5-delte menneske: 1. Sjæl (højere manas). 2. Personlighed (et aspekt af sjælen samt syntesen af de tre lavere aspekter). 3. Tankeliv (lavere manas). 4. Følelsesliv (Kama). 5. Handlingsliv (fysisk-æterisk). Kama er lidenskaber, begær, ønsker og sindsbevægelser, som tilhører menneskets lavere natur, og som manifesterer sig via astrallegemet. Forenet med lavere manas som kama-manas er det betegnelsen for hjerneintelligensen – eller personligheden med dens intelligens plus følelser og lidenskaber. Kama opstår fra samspillet mellem atma, buddhi og manas, men kama er i sig selv en farveløs kraft, som er god eller dårlig afhængig af den måde, tankesindet og sjælen bruge energien. Kama er hjemsted for levende elektriske impulser, begær og ambitioner, når de betragtes som et energiaspekt. Når et menneske følger sine lavere impulser og fokuserer sin bevidsthed i det fysiske legeme og i den astrale natur, leder det energien nedad. Når det aspirerer og åbner sit hjerte og tankesind for indflydelsen fra højere manas og buddhi, leder det energien opad, og dermed skrider det fremad i sin evolution. Det fjerde princip er de syv princippers balancepunkt. Det befinder sig i midten, og derfra kan mennesket styre energien opad eller nedad. Det er grundlaget for handling og drivkraften bag viljen. Den hermetiske lære siger: ”Bag viljen ligger begæret”. Hvis man ønsker at gøre noget godt eller dårligt, er man nødt til først at vække ønsket eller begæret for at styre handlingen mod målet. Hvis lystprincippet ikke er stærk nok, kan fantasien ikke gøre sit arbejde, for lysten udgør en støbeform for viljen, og den kan ikke handle, medmindre den bevæges, instrueres og holdes på sporet af begæret. Kosmisk kama eller kosmisk begær, der svarer til grækernes Eros, er kilden til fohat − Universets fremskyndende intelligente energier, som er upersonlig medfølelse og sympati. (Se også Atma, Atma-buddhi, Atma-buddhi-manas, Buddhi, Buddhi-manas, Eros, Fohat, Kama-Deva, Kama-dhatu, Kama-Loka, Kama-manas, Kama-raga, Kama-rupa, Manas og Mara). |