Den anden metode, der gælder synteseskabelse, svarer på en måde til en kemisk forbindelse, hvor to kemiske elementer smelter sammen til en højere enhed. Derved får man en kvalitet, der er meget anderledes, end den kvalitet hvert af de to elementer indeholdt. Forskellen mellem de løsninger, der opnås ved kompromisser, og de, der opnås ved syntese, kan illustreres temmelig tydeligt med et triangulært diagram. Eksempelvis:

Intense kriser og konflikter vil i mange tilfælde være årsag til, at man tager initiativ til at afbalancere, justere og skabe syntese. Det vil dog i enkelte tilfælde være muligt at nå frem til det samme resultat på en mere trinvis og harmonisk måde. F.eks. vil forståelse af psykosyntese-processerne medføre, at hele forløbet sker lettere og hurtigere. Det væsentligste krav er, at man undgår at identificere sig med en af de to poler, og at man i stedet kontrollerer og transmuterer energierne ud fra en højere erkendelse, der rummer større kraft.

Pyramiden er et symbol på syntese. Pyramidens sider udgår fra et toppunkt, og fra dette punkt løber linjerne nedad og fjerner sig mere og mere fra hinanden, indtil de når det fysiske plan og menneskehedens niveau. Her forskellighederne utallige, og på menneskehedens nuværende udviklingsniveau medfører det separatisme, konflikter, misforståelser og forskellige opfattelser.

Her er et eksempel, der tydeliggør mange problemer: De tre vigtigste åndelige energier eller kvaliteter er sandhed, skønhed og godhed. Det har man vidst siden Platons tid. På toppen af pyramiden danner kvaliteterne en smuk syntese, men menneskeheden holder dem ofte stærkt adskilt. Det er en kendsgerning, som skal erkendes, og det sker som regel ikke. Man kan skabe ægte skønhed uden at involvere godhed og sandhed. Man kan skabe sandhed (f.eks. videnskabelig) uden at involvere godhed og skønhed, og uheldigvis er det muligt at udtrykke virkelig godhed, der nogle gange er ret barnlig. På pyramidens top findes harmoni og syntese, men på de lavere niveauer findes der store forskelligheder og ofte modsætninger og konflikter.

En anden polaritet, der har stor betydning, findes mellem "tankesindet" og "hjertet" − mellem fornuft og følelse. Det reguleres først og fremmest ved at forstå de to områders funktioner, sådan at det ene område ikke dominerer det andet. Det kan udvikles ved at styre de to områder ind i et dybere gensidigt samarbejde, indtil de til sidst når frem til den syntese, som Dante gav udtryk for med ordene "intellektuelt lys fuld af kærlighed".

Den grundlæggende polaritet mellem menneskets personlighed og sjælen opleves først som en enhed efter en længere proces med konflikter, transmutationer, brobygning og kontakt. Først medfører det nogle og senere flere og større fusioner, der kulminerer i en total sammensmeltning eller sjælsinspiration. I denne proces spiller meditation en vigtig rolle. Den løbende proces med psyko-åndelig vækst har fået mange navne, bl.a. individualisering, psykosyntese, selvudfoldelse og selvrealisering.