Gud sagde:
"Bliv lys – og der blev lys"
Dødebogen var offentlig tilgængelig i det gamle Egypten, og budskabet i Dødebogen var derfor henvendt til den menige egypter. Man må derfor ikke lade sig vildlede af, at præsterne i denne sammenhæng kalder den ene Gud for Ra. Solen er årsagen til alt liv i solsystemet, og derfor var Solen og solguden Ra et naturligt symbol på livets oprindelse og opretholdelse på Jorden for den menige egypter. Men i mysterieskolerne lærte man, at det Ene Livsvæsen − den ubegrænsede Gud − var både navnløs og unævnelig for de gamle egyptere, for et navn er i sig selv en begrænsning.
Betegnelsen "Neter", der sædvanligvis oversættes med "gud", var ikke et personligt navn, men en fællesbetegnelse. Man møder det samme princip i åndsvidenskaben, hvor den ufattelige kosmiske bevidsthed, der befinder sig på et højere bevidsthedsniveau end en solkonstellation, der består af syv solsystemer, kaldes "den, om hvem intet kan siges". Ra var derfor et navn på Gud, men Ra kunne ikke være identisk med det navnløse og unævnelige Ene Livsvæsen.
Solguden Ra
Ra var solgud, som hovedsagelig blev symboliseret som en falk med en solskive på hovedet. Den lysende solskive på himlen blev betragtet som den sande guddom blandt de menige egyptere. Men i mysterieskolerne betragtede man Ra som et symbol på den åndelige sol – dvs. den ufattelige solare bevidsthed, som bruger den fysiske sol som sit legeme. For de indviede var den lysende solskive på himlen derfor udelukkende Ras fysiske legeme, som skjuler den indre åndelige sol bag et slør af gyldent lys.
Solens højeste kvalitet er lyset. Men selve lyset er ikke identisk med Gud. Lyset blev skabt af Gud. Lyset eller Ra blev derfor betragtet som den første synlige manifestation. Solguden Ra blev også skabt af "Ordet", og teksterne fortæller, at ligesom andre skaberguder brugte Ra ordet for at skabe. Ra udtalte tingenes navn, og lyden eller resonansen skabte alle de øvrige guder og gudinder.
|