Både Bibelen og kabbalaen har dybe rødder i den hermetiske videnskab. Hermetikken stammer fra den egyptiske visdomsgud Tehuti, som grækerne først kaldte Thoth. Senere fik han det græske navn Hermes, mens romerne kaldte ham Merkur, men de forskellige navne dækker over den samme egyptiske visdomsgud.

De smaragdgrønne tavler

Hermes Trismegistos betyder "den trefold store Hermes", og hans første fysiske opgave som Verdenslærer siges at være i det gamle Egypten. Hans mest kendte arbejde er de smaragdgrønne tavler. Det siges også, at Hermes var Abrahams lærer, og Hermes var og betragtes stadigvæk som en visdomsgud. Blandt de kunstarter og videnskaber, som Hermes afslørede for menneskeheden, kan nævnes lægevidenskab, kemi, lov og ret, kunst, astrologi, musik, (Hermes opfandt lyren), retorik, magi, filosofi, geografi, matematik (navnlig geometri), anatomi og retorik.

I Biographia Antigua siger Francis Barrett om Hermes …

"Hvis Gud nogensinde har vist sig som menneske, var det i skikkelse af Hermes. Det viser hans bøger om Pymander tydeligt. Disse værker omhandler skabelsen og hele den guddommelige viden om fremtiden. Her beviser Hermes, at han ikke alene er guddommeligt inspireret men desuden en stor filosof, der modtager visdom fra Gud."

Al grundlæggende undervisning hos alle menneskeracer kan spores tilbage til Hermes. Selv den allerældste indiske visdomslære har sine rødder i den oprindelige visdomslære. Desuden er det interessant, at den store Giza-pyramide blev bygget på Hermes’ tid. Og at Jesus – ifølge åndsvidenskaben − blev indviet i de esoteriske love og principper i det gamle Egypten. Jesus blev i en alder af 13 år indviet i Jerusalem i den hermetiske videnskab og i kabbalaen.