BODHISATTVA
(Embede)
3. rodraces bodhisattva, som blev Buddha i 4. rodrace, var Herren Kashyapa Buddha. 4. rodraces bodhisattva, som blev Buddha i 5. rodrace, var Herren Gautama Buddha. 5. rodraces bodhisattva, som vil blive Buddha i 6. rodrace, er Herren Maitreya. Han vil blive efterfulgt af 6. rodraces kommende bodhisattva, mesteren Koot Hoomi, som vil blive Buddha i 7. rodrace.
Kilde: Messenger, juli 1921
Lederen af undervisningsdepartementet (se Hvide Loge) er bodhisattvaen, som i rang står nærmest efter en Buddha. Da den foregående bodhisattva, Gautama, opnåede buddhaskab, blev hans nærmeste medarbejder, Kristus, bodhisattva. I tider, hvor nøden er størst, kommer lederen selv i inkarnation og med ham en hel del af hans medhjælpere. Han bliver ikke sendt, men kommer frivilligt og tid og sted bestemmer han selv. De forskellige religioner ledes af bodhisattvaen samt af mestre og disciple under ham.
Kilde: Teosofisk Tidsskrift, februar 1925 – G.S. Arundale
|