Til de to overordnede begreber, som er grundlaget for den nye verdensreligion – tilnærmelse til guddommen og invokation/evokation – skal der tilføjes de naturvidenskabelige erkendelser om energi, som er grundlaget for alt liv, for alle former og for alle handlinger, og som er formidleren af alle relationer. Tankesindets evne til telepatisk kontakt er allerede anerkendt af naturvidenskaben. Mentale evner betragtes nu som energi, der er i stand til at skabe kontakt, forståelse og indbyrdes aktivitet. Det er en faktor, man altid har anerkendt i forbindelse med bøn, men uden forsøg på at formulere teknikken bag de fænomener, der blev skabt ved bøn. Men i bøn, meditation og tilnærmelse til det guddommelige er der helt klart en energifaktor, som forbinder to aspekter, og i mange tilfælde skaber det den ønskede respons i en eller anden form. Meditation er også energi, der aktiverer kræfter, som kan eliminere bestemte tankeaspekter eller tiltrække andre aspekter – eksempelvis visioner, idéer og åndelig erkendelse. Man har altid vidst, at tilnærmelse til det guddommelige skaber en gruppestimulering, når den orienteres korrekt. Den kan endda stimulere til ekstase, hysteri, tungetale eller åbenbaring. Til de tre – bøn, meditation og tilnærmelse til det guddommelige – skal der nu tilføjes bevidst invokation, og en trænet indstilling til svar eller evokation.