Fysisk og åndelig hjerne
Derfor siger åndsvidenskaben, at mennesket både har en fysisk og en ”åndelig hjerne”. Den åndelige hjerne er helt afhængig af udviklingsniveauet og modtageligheden i den fysiske hjernes struktur, men samtidig er den fysiske hjerne i ét og alt underordnet den åndelige hjerne, for det er udelukkende sjælen, der mere eller mindre klart kan påvirke den fysiske hjerne med opfattelsen af erkendelser, der er 100% åndelige eller immaterielle. Det er udelukkende sjælen, for den har en nærmere tilknytning til sine to højere principper end til sit lavere fysiske redskab. Derfor er skarpheden i tænkning og følelser afhængig af sjælen, og dermed af de åndelige evners udviklingsniveau − dvs. evnen til at overføre indtryk fra de erkendelser, der opfattes i den halvåndelige hjerne, i de ord, den hører, og hvad der føles af den mere eller mindre sensitive fysiske hjerne i det ydre menneske. Jo mere den åndelige modtagelighed er udviklet i det fysiske menneske, jo lettere vil det være for sjælen at vække de ”sovende” hjernehalvdele, aktivere det sensoriske nervesystem og lillehjernen og påvirke den fysiske hjerne (som altid er fuldkommen inaktiv og i hviletilstand under menneskets dybe søvn) med et levende billede af det motiv, der overføres.
|