LOGOETS ELEMENTER

VisdomsNettets symbol består af fire elementer: Solen, (ur)havet, den blå lotus og juvelen eller diamanten i lotusen.

Solen

Alt liv er betinget af Solen, og det er på grundlag af denne erkendelse, at de gamle kulturer i årtusinder har tilbedt og æret Solen i forskellige former og under adskillige navne. Over hele Jorden blandt stort set alle folkeslag i næsten alle religioner har Solen været det religiøse centrum. Hos nogen var det den fysiske Sol, man tilbad – det vil sige selve solskiven. Hos andre var det livslyset, Sollogos eller den åndelige Sol.

I nutiden er der en voksende erkendelse af, at alt liv udgør ét komplekst system, der udgør en helhed. Solen er midtpunkt i den helhed, som menneskeheden er en del af nemlig Solsystemet. Alt liv og al vækst er betinget af Solen. Solen er derfor symbol på det inderste liv i mennesket – sjælen eller ånden.

Den blå lotus

Lotusplanten er en egyptisk eller indisk vandplante af åkandefamilien. Planten har en dyb esoterisk betydning og var hellig i både Indien og Egypten, hvortil den oprindelig blev indført fra Indien. Lotusblomsten er brugt i symbolikken fra de allerældste tider. Dels fordi den for det clairvoyante syn ligner et chakra, dels fordi den har sin rod i dyndet (symbol på jorden, det fysiske plan), sin stængel i vandet (symbol på astralplanet eller følelsernes plan) og sin blomst i luften (symbol på mentalplanet eller tankens plan) og denne blomst åbner sig i lyset fra Solen (symbol på sjælen eller ånden). På denne måde bliver den blå lotus et symbol på menneskets åndelige udvikling og desuden på hele den kosmiske evolutionsproces.

“En stor lotus steg op af urhavet.

Skaberen selv – et smukt barn –

sprang frem fra lotusblomstens hjerte.”

Der findes to lotussorter – den hvide og den blå. Den hvide (nymphaea lotus) har fintakkede blade, runde knopper og spredte kronblade. Den blå (nymphaea cerulae) har glatte aflange blade, tilspidsende knopper og smalle spidse kronblade.

I de gamle kulturer var den blå lotus den helligste. Mens den hvide lotus har en lidt stærk og ikke speciel behagelig duft, så har den blå lotus en virkelig delikat duft. Man sagde, at den blå lotus havde ”det guddommelige livs duft”. Botanikere fortæller, at lotusblomsten producerer mikroskopiske voksdråber, der afsondres af nogle celler i det øverste bladlag. Det gør bladene vand- og smudsafvisende, og derfor er lotusplanten et imponerende symbol på sjælens og åndens renhed.

(Ur)havet

Lotusplanten vokser i stillestående vand, som er et smukt symbol på urhavet, der endnu er uberørt at livets strømninger. Planten har sine rødder i mudderet, den vokser op gennem vandet og løfter sig op i luften. Rytmisk og cyklisk åbner den sig og spreder sine slanke tungeformede kronblade om morgenen og lukker dem om aftenen. Ud fra lotusplantens adfærd, skabte de gamle egyptere skabelsessymbolikken. Den er et enestående billede på livets opståen, men også på dets cykliske natur og det ophøjede mål.

Juvelen i lotusen

I centret eller hjertet af lotusen ses en juvel eller en diamant. Dette symbol er udtryk for sjælens legeme som et kraftcenter eller en lotus, og man kan forestille sig det som en lotus med ni kronblade, som inden i disse kronblade skjuler en central enhed af tre kronblade. De skjuler det centrale liv eller ”juvelen i lotusen”. Efterhånden som evolutionen skrider frem, folder de tre cirkler af hver tre kronblade sig gradvis ud, idet de samtidig påvirker den ene eller den anden af de tre i centrum. Disse tre cirkler kaldes henholdsvis ofrets, kærlighedens og kundskabens kronblade.

I åndsvidenskaben siges det, at ”juvelen i lotusen” repræsenterer en lysende blå-hvid gnist af elektrisk ild. Det er sjælens lotus. Buddhas bevidsthed kaldes ”diamant-øjet”. Det, der kan ses i strukturen af en krystal, en juvel eller en diamant med deres skønhed i form, linje og farve, deres udstråling og geometriske fuldkommenhed, vil på samme måde kunne ses i Universet som helhed.