VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Morya
Betydning
Mesteren Morya, som er den mest kendte af de orientalske mestre, og som blandt sine elever tæller et stort antal europæere og amerikanere, er en Rajput fyrste, og gennem mange årtier har han haft en ansvarsfuld stilling i Hierarkiet vedr. Indiens anliggender. Han har et nært samarbejde med Manuen, og på et tidspunkt vil Morya blive den 6. rodraces Manu. Han opholder sig – ligesom mesteren Koot Hoomi – i Shigatse i Himalaya og er en kendt skikkelse blandt indbyggerne i den fjerntliggende landsby. Han er høj og har et myndigt udseende. Han har mørkt hår og skæg og mørke øjne, og han kan synes streng, hvis ikke det var for udtrykket i hans øjne. Morya og Koot Hoomi arbejder næsten som en enhed. Det har de gjort i mange århundreder, og det vil de fortsætte med i fremtiden, for Koot Hoomi er indstillet til embedet som Verdenslærer, når den nuværende indehaver af embedet forlader det, for at overtage et højere ansvar, når den 6. rodrace skal manifesteres. De to mestres huse ligger i nærheden af hinanden, og mestrene tilbringer meget tid sammen. Morya er på 1. stråle – strålen for vilje eller kraft – og derfor beskæftiger han sig hovedsagelig med at realisere den nuværende Manus planer. Han er inspirator for verdens statsoverhoveder. Via Mahachohanen håndterer han kræfter, der vil skabe de ønskede tilstande, der kan fremme menneskehedens udvikling. På det fysiske plan bliver de store nationale ledere, som har langtrækkende visioner og internationale idealer, påvirket af ham. Sammen med ham samarbejder tre store devagrupper fra mentalplanet. De står i forbindelse med devaer på lavere niveauer, som beliver tankeformer. De holder liv i de tankeformer, der skabes af menneskehedens ledere, hvis de er til gavn for hele menneskeheden. Mesteren Morya har en stor elevgruppe, som han vejleder, og han arbejder sammen med mange organisationer både esoteriske og via politikere og statsoverhoveder i verden. (Se også Manu). |