VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Alter
Betydning
(Egyptisk/Latin). Alter stammer fra â€altareâ€, som er afledt af â€altusâ€, der betyder â€højâ€. Oprindelsen til alteret var en jordhøj, en sten eller en forhøjning af træ, som de bedende kunne knæle ved, eller hvor de kunne tilbyde ofre. Det kunne ogsÃ¥ være en piedestal med en usynlig guddommelighed, eller hvor man placerede en gudestatue. Fra de tidligste tider i Egyptens historie har man anvendt altre i gravene (Mastabaerne), og iflg. den traditionelle egyptologiske opfattelse blev de brugt af de efterladte, som bragte mad- og drikofre til den afdøde. Ã…rsagen var, at gravens ejer selv havde fÃ¥et fremstillet relieffer og inskriptioner, som beskriver de livretter, der blev værdsat i det fysiske liv. Iflg. Ã¥ndsvidenskaben er det ikke den fysiske føde, der var i fokus, men den energimæssige side af det daglige mÃ¥ltid, som for de gamle egyptere ikke bare repræsenterede gudernes gaver. Guderne var til stede i alt som energi, og derfor indtog man reelt guderne, nÃ¥r man spiste og drak. Fødens energi var gudernes energi, og de efterladte fortsatte med det daglige ritual i graven sammen med den afdøde, som kunne være til stede i et af sine energilegemer (Ka’en eller astrallegemet). Altre er desuden fundet i templerne, ofte i form af en massiv granitblok, der stod i den Ã¥bne tempelgÃ¥rd – eksempelvis Heliopolis’ firkantede alter eller trinalteret i Amarna. Nogle gange var mindre altre anbragt i forkammeret til det allerhelligste. Der fandtes ogsÃ¥ altre, som bestod af et cylinderformet fundament med en stenplade pÃ¥ toppen – eller en stengral til afbrænding af røgelse. Den føde, der blev ofret til guderne, udgjorde præsternes og neofytternes mÃ¥ltider. Ildaltre, hvor man bragte brændofre, blev først anvendt sent i Egyptens historie. Det samme gælder dyreofringer, som er tegn pÃ¥ en degenererende kultur. Det er en indlysende misforstÃ¥else, at et levende væsen kan købe sig goodwill hos Gud ved at myrde et andet levende væsen, der er skabt af den samme Gud. Det er â€dyret†eller den dyriske natur i mennesket, der skal ofres – ikke et fysisk dyr. I Det Gamle Testamente omtales alteret som en del af udstyret i det jødiske tabernakel − guddommens hellige skrin. Det jødiske alter har horn i begge ender, som angiveligt symboliserer en frugtbar ko. Det er en idé, som jøderne har fælles med hinduerne og de gamle egyptere. Her var det et symbol pÃ¥ â€Moder Naturâ€, og forbindelsen til det Allerhelligste, som repræsenterer â€den store Moderâ€, opstandelsen og fødslen, er tydelig. Alteret blev overtaget af kristendommen, hvor det blev til alterbordet. |
