VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Amulet
Betydning
(Egyptisk). Amuletter i det gamle Egypten rummede magisk kraft. I forbindelse med mumificeringen placerede Anubis-præsterne amuletter i mumiebandagen for at beskytte den afdødes fysisk-æteriske legeme. Amuletterne var små figurer, der var udført i guld, bronze, sten, glas og fajance. Her er det ikke muligt at give en komplet liste over de mange figurer, deres symbolik og funktioner. Ofte var de forsynet med kraftord, mantraer og sætninger fra Dødebogen og fra bogen om balsameringsritualer. En samlet kollektion af de egyptiske amuletter ville fylde butiksvinduet i en mellemstor forretning, og de repræsenterede den egyptiske religion med guder, gudinder, hellige dyr og symboler. Egypterne havde kendskab til amuletternes metafysiske kræfter, og derfor smykkede de sig med symboler på de guddommelige kræfter – f.eks. gudeansigter, Udjat (hjertet), Djed-søjlen (Osiris’ rygsøjle), Khepera (skarabæen) osv. Amuletter blev derfor ikke alene benyttet ved begravelser, men også i hverdagslivet. (Se også Djed-søjle, Dødebog, Khepera og Osiris). |