
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Gravtempel
Betydning
(Egyptisk). Det er en almindelig antagelse, at Amenhotep III’s tempel, Rammeseum, Hatshepsuts tempel, Medinet Habu-templet og Mentuhotep II’s tempel – som alle ligger på Vestbredden ved Luxor – er gravtempler, der er knyttet til gravene i Kongernes dal, som også ligger på Vestbredden, men bortset fra Hatshepsuts tempel adskiller de thebanske gravtempler sig ikke fra andre templer, der er dedikeret til guderne. Faraonerne blev begravet i dybe klippegrave i Kongernes dal. Gravene blev lukket og kamufleret, og alle spor var slettet. Men samtidig opførte de samme faraoner gravtempler, hvor den afdøde farao fra den �anden side� kunne stå i kontakt med efterfølgere og efterkommere og på denne måde inspirere og påvirke det egyptiske riges fortsatte udvikling i den fysiske verden. Gravtempler var kulttempler, som var dedikeret både til guderne og gudernes repræsentant i den fysiske verden – faraoen. Umiddelbart lyder det måske mystisk, men i nutiden gør man i princippet det samme, når man bygger kirker for Jesus. Man påstår, at Jesus var Guds søn og dermed Guds repræsentant på Jorden for mere end 2.000 år siden, og på samme måde var faraonerne Guds sønner og gudernes repræsentanter årtusinder før Jesus. De kristne præster opfordrer menigheden til at komme i kirkerne for at blive inspireret af Jesu liv og lære, på samme måde som egypterne kom i gravtemplerne for at kontakte deres symbol på et ophøjet og åndeligt liv. Private havde ikke råd til at bygge gravtempler, så mange adelige opførte kultsanktuarier, men de fleste �nøjedes� med en Mastaba. (Se også Dødetempel, Hatshepsut, Mastaba, Medinet Habu og Mentuhotep). |