VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Imhotep
Betydning
(Egyptisk). Imhotep, I-em-hetep og Imhot-Pou på egyptisk og Imouthis og Imouthes på græsk. Imhotep betyder ”den, som kommer med fred”. Imhotep var arkitekt. I museerne findes der adskillige små bronzefigurer af Imhotep, der sidder med et udrullet stykke papyrus på knæene. Han ser lidt stiv og formel ud. Man ved kun meget lidt om hans liv og arbejde. Man ved dog, at han var kong Djosers rådgiver (3. dynasti ca. 2.800 f.Kr.). Egyptologerne mener, at det var ham, der var hjernen og arkitekten bag trinpyramiden ved Sakkara, men der er intet bevis for teorien. Legenderne om Imhotep overlevede til den persiske og ptolemæiske periode, hvor han blev skytshelgen for ”arbejdets overvågere”. De bøger, han skrev – og endog hans grav – er forsvundet. Han blev guddommeliggjort, men han blev ikke tilbedt som arkitekt, men som en healingsgud. Hans sanktuarie i Sakkara, blev efterhånden et helbredelsestempel, som handicappede fra hele Egypten søgte til. Hans popularitet spredtes til hele landet, og overalt blev bygninger dedikeret til ham – i Theben (Karnak, Deir el-Bahari, Deir el-Medina) og på Philae-øen, hvor Ptolemæ V byggede et sanktuarie til ham. Hans berømmelse var stor både blandt egyptere og grækerne, der som sagt kaldte ham Imuthes, og der findes mange bøger, der omtaler hans mirakuløse helbredelser. Imhotep blev derfor en egyptisk guddom, som var overhoved for medicin, især i forbindelse med uddannelse og videnskab. Han var søn af skaberguden Ptah og et aspekt af Hermes, og sammen med sin bror Nefertum eller Nefer-tem, blev han betragtet som det tredje medlem af den overordnede gudetriade i Memphis. Grækerne sidestillede ham med Asklepios. Han blev betragtet som gud for studier, og senere overførte man nogle af visdomsguden Tehutis (Thoths) egenskaber til ham, og han blev gudernes skriver. Han helbredte menneskers kroppe. Han stod desuden for bevarelsen af legemerne, og han blev betragtet som en af de afdødes skytsånder i underverdenen. (Se også Asklepios, Deir el-Bahari, Deir el-Medina, Hermes, Nefertum Karnak, Philae og Ptah). |