
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Ny Rige
Betydning
(Egyptologi). Ny Rige (1522-712 f.Kr.) kaldes også 2. Thebanske Imperium (dvs. hvor Theben var landets religiøse center). Ny Rige er betegnelsen for den tredje storhedstid i Egyptens historie. Storheden bekræftes af gigantiske templer, imponerende gravkomplekser, beundringsværdige kunstværker, smukke papyri og utallige ostrakoner. Det var et imperium i ordets nutidige betydning – dvs. et rige med velorganiseret magt, med kolonier (f.eks. Nubien) og protektorater (f.eks. Asien). 18. dynasti (1552-1306 f.Kr.) havde magtfulde herskere som Tutmosis og Amenhotep, der dominerede den internationale scene i kraft af både krige og diplomati. Egypterne svømmede i luksus, og Egypten nåede sit højdepunkt i perioden. Men Ny Rige slog revner under Amenhotep IV (Akhenaton), da han introducerede solguden Aton og indledte en religiøs revolution mod Amon-præsteskabet. I 19. dynasti (1306-1194 f.Kr.) var Sethos I og Ramses II store bygherrer og frygtløse feltherrer, som formåede at holde sammen på dobbeltriget på trods af stor modstand. I Ny Rige fik Egypten reelt kosmopolitisk indflydelse, og nye kræfter kom i spil. Farao Ahmose (1552-1527 f.Kr.) havde drevet Hyksos-folket tilbage til Asien, og han havde erobret det vestlige Nubien. Med den positive begyndelse i ryggen kunne Tutmosis I erobre landet mellem 4. katarakt og Eufrat, og for at opretholde det store rige, skabte han en professionel hær. Den egyptiske farao fik sin kraft og magt fra guderne, og alle grundlæggerne af Ny Rige proklamerede, at de havde erobret verden med guden Amons hjælp. |