VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Sethos I
Betydning
(Egyptologi). Sethos I (ca. 1304-1290 f.Kr.) var den anden konge i 18. dynasti. Han var søn af Ramses I og far til Ramses II, der blev hans med-regent ved slutningen af hans regeringstid. Sethos I konsoliderede Egyptens magt i Palæstina, og han nedkæmpede angreb fra hittitterne, som han til sidst indgik en fredstraktat med. Mange monumenter fra hans regeringstid er velbevarede, og de er absolut et besøg værd. På hans tid nåede reliefkunsten et af sine højdepunkter. Sethos I’s Osiris-tempel ved Abydos, hans gravtempel ved el-Qurna og hypostylhallen i Karnak-templet er enestående eksempler på arkitekturens høje niveau på hans tid. Sethos I’s grav i Kongernes dal er en af Egyptens smukkeste kongegrave. Den blev fundet og frilagt af Belzoni i 1817. Den såkaldte Flaminius-obelisk, der står på Piazza del Popolo i Rom, er fremstillet af Sethos I. Den stod oprindeligt i Heliopolis. |