VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Karma-saya
Betydning
(Sanskrit). Karma-saya består af ”karma”, der betyder ”handling”, og ”saya”, der betyder ”seksuel lyst”, ”begær” og ”lidenskab” – herunder ”i hjertet”. Karma-saya er betegnelsen for latente handlingsindtryk, som vil skabe virkninger før eller senere. Karma-saya er den samlede sum af de indtryk, der er efterladt af ethvert seksuelt forhold (fysisk, følelsesmæssigt og mentalt). Med andre ord efterlader tidligere seksuelle forhold karmiske spor i underbevidstheden, og karma-saya er en slags karmisk lager for den form for indtryk. Karma-saya kan overvindes ved at forstå de bagvedliggende årsager. Dyb meditation på følelsesmæssige kriser giver kontakt til karma-saya, og forståelsen kommer fra sjælen. Uden selverkendelse og meditation for at finde årsagerne er forståelse og efterfølgende eliminering af karma-saya umulig, og karma-saya oplagres i tankesindet og bliver årsag til lidelse. (Se også Karma, Karma-bandha, Karma-nemesis, Karma-phala og Karma-sakshin). |