
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Anuket
Betydning
(Egyptisk). Anuket eller Anukis er den græske betegnelse for den egyptiske gudinde Anqet. Anqet stammer fra �anq�, der betyder �omslutte� eller �omfavne�. Anuket indgik i gudinde-triaden, der bestod af Anuket, Satet og Neith. De var alle hustruer til skaberguden Khnum eller Khnemu. Anuket var gudinde for katarakten ved Egyptens sydlige grænse, hvor hendes hovedhelligdom fandtes på øen Seheil. Hun afbildes normalt som en kvinde med en hovedklædning, der består af ildrøde fjer, som kunne stamme fra røde papegøjer. Grækerne identificerede Anuket med Hestia, gudinden for ildstedet. Man ved ikke, om de røde fjer stammer fra papegøjer, men alligevel har det givet anledning til en teori, der går ud på, at egypterne havde importeret gudinden Anuket fra afrikanske stammers gudelære. Når man ved, hvor omhyggeligt de gamle egyptere udviklede deres gude- og gudindesymboler, lyder det usandsynligt, at de skulle have valgt en nem løsning ved at kopiere et symbol fra en anden kultur med en helt anden religiøs symbolik. Det er vigtigere at fokusere på fjerenes farve, for rød var åndens og ildelementets farve i det gamle Egypten, og Anuket var 1. aspekt i Khnums gudindetriade. Anukets røde fjerkrone viser, at hun udgør den øverste position og funktion i den skabende triade af gudinder, der er forbundet med guden Khnum. Men på trods af at hun er i stand til at skabe former ved egen kraft, følger hun ikke sin egen vilje, men opfanger konstant den guddommelige vilje, som strømmer fra skaberguden Khnum. Fjerene er et smukt symbol på gudindens lydhørhed over for de guddommelige impulser, for fjerenes fibre opfanger og reagerer på selv de blideste vindpust – og i dette tilfælde kommer de fra �nordenvinden�, som var en betegnelse for Khnum. (Se også Khnum, Neith og Selket). |