
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Aura
Betydning
(Græsk/Latin). Aura stammer fra det græsk/latinske �aura�, der betyder �luft�. Alt i Universet udgør et centrum for levende energier af en eller anden type, og derfor må alt nødvendigvis være omgivet af et kraftfelt, der sender sine energier eller stråler ud i det omgivende rum og skaber forbindelse til objekter inden for indflydelsessfæren. Auraen er derfor en subtil, usynlig essens, der omgiver alt skabt. Menneskets aura er udtryk for finere legemer, som skaber et energifelt, der omgiver menneskets fysiske legeme. Auraen er menneskets forskellige indre eller finere legemer – det æteriske, astrale og mentale legeme, som vibrerer med forskellige hastigheder og frekvenser. De finere legemer gennemtrænger det fysiske legeme og strækker sig desuden ud over det – det æteriske en smule, det astrale længere og det mentale og kausale endnu længere. Det område, der strækker sig ud over det fysiske legeme, kalder man sædvanligvis �aura�. Man kan også sige, at auraen er en betegnelse for: 1) Den energimæssige udstråling som sjælen, mentallegemet og astrallegemet samlet set udstråler, når deres kræfter og energier mødes i det æteriske legemes centre. 2) De selvstændige udstrålinger, som hvert legeme udsender, og som fortolkes af clairvoyante som farver, følelsestilstande og tankeformer. Kun æterlegemet kan lejlighedsvis ses med det fysiske øje som en svagt lysende, gråviolet tåge, der strækker sig ca. 5 cm uden for det fysiske legeme. Skarpheden er afhængig af menneskets sundhedstilstand. Æterlegemet kaldes derfor også sundhedsauraen. Den øvrige del af auraen, hvis omfang og farver afhænger af menneskets udviklingsgrad, kan kun ses af clairvoyante, for legemerne består ikke af fysisk stof fra det fysiske plan. Dyr er på mange måder langt mere sensitive over for auraer end mennesket. De såkaldte uorganiske stoffer har også en aura i form af magnetisk udstråling. (Se også Astrallegeme, Auralæsning, Aurisk æg, Clairvoyance, Mandorla, Mentallegeme, Nimbus og Æterlegeme). |