VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Bevidsthedsplaner
Betydning
Åndsvidenskaben beskriver virkeligheden som syv bevidsthedsplaner, hvor det fysiske plan er det laveste, ”nederste” og tætteste stofplan. Da Den Ene, der kaldes Gud, skabte de syv bevidstheds- eller eksistensplaner, skete det indefra og ud – eller ”oppefra og ned”. Derfor er alle eksistensplanerne udtryk for liv og ånd. H.P. Blavatsky sagde: ”Stof er ånd i sit laveste aspekt, mens ånd er udtryk for stof i sit højeste aspekt.” Ånden skabte eksistensplanerne med den hensigt at udvikle kærlighed og visdom til fuldkommenhed. Alle uden undtagelse deltager i udviklingsprocessen. Når mennesker inkarnerer og forædler deres karakter, forædler de samtidig de bevidsthedsplaner, de arbejder på. Forædling af følelseslivet er eksempelvis med til at forædle (løfte vibrationerne) på det kollektive astrale bevidstheds niveau osv. Når åndsvidenskaben taler om planer, menes der eksistensplaner eller bevidsthedstilstande, der karakteriseres af forskellige tætheder og dimensioner af stoffet. I solsystemet er der syv eksistensplaner, som hver har syv underplaner. De syv eksistensplaner (eller rettere deres syv atomare (”øverste”) underplaner) udgør tilsammen det laveste komiske bevidsthedsplan, og udgør planets underplan. De syv planer i solsystemet er: 1. Det fysiske plan, som er delt i tre rent fysiske og fire æteriske underplaner. 2. Astralplanet med syv underplaner. 3. Mentalplanet, hvor de syv underplaner er delt i to hovedafdelinger – den konkrete tænknings planer (Rupa-planet) og den abstrakte tænknings planer (Arupa-planet). 4. Det Buddhiske plan. 5. Det Atmiske eller Nirvaniske plan. 6. Det Monadiske plan. 7. Det Logoiske plan. På sit nuværende udviklingstrin fungerer menneskeheden primært på de tre ”laveste” eksistensplaner, men den skal i den aktuelle manifestationsperiode (Manvantara) udvikle sig så langt, at den er i stand til at fungere på de fem laveste eksistensplaner. De to øverste planer ved man intet andet om bortset fra, at de er selve Sollogos’ og Monadernes bevidsthedsområder. Når planerne kaldes ”lavere” og ”højere”, betyder det ikke, at nogle af planerne er højere i rum end andre. Eksistensplanerne ligger ikke oven over hinanden som hylder i en bogreol, for de gennemtrænger hinanden. En ”bevægelse” fra det ene plan til det andet behøver derfor ikke at medføre en bevægelse i rummet, men skyldes udelukkende en forandring i bevidstheden. På den måde bliver mennesket i udviklingens løb i stand til at erkende finere eller grovere tilstande. Planerne adskilles fra hinanden, fordi hvert plan har sine specielle atomer, og det er deres forbindelser, der danner underplanerne og formerne. Det siges, at hvert plan har en dimension mere end det nærmeste og lavere, sådan at astralplanet har fire dimensioner, mentalplanet har fem osv. – men om princippet gælder for alle de højere planer, vides ikke. Det er dog sandsynligt, at højere dimensioner skal karakteriseres som en slags bevidsthedsudvidelser. (Se også Arupa, Astralplan, Atma-Buddhi-Manas, Bevidsthed, Buddhisk plan, Mentalplan, Monade, Logos, Nirvana og Rupa). |
