
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Buddhi
Betydning
(Sanskrit). Ordet er afledt af sanskrit-roden ”budh”, og ordet kan sammenlignes med Buddha, ”den oplyste” – en oplysning, som stammer fra egen erkendelse − og Bodhisattva, ”den, der er født med intelligens og åndelige egenskaber” (dvs. medfødte egenskaber). Buddhi er det næsthøjeste princip i menneskets udvikling. Buddhi er den åndelige sjæl, den åndelige skelneevne, kanalen til guddommelig inspiration, der strømmer fra Atma til sjælen, og derfor er det den åndelige samvittighed, der gør det muligt for mennesket at skelne mellem godt og ondt. Når det Buddhiske princips kvaliteter er vækket, repræsenterer den de højere dømmekraft, øjeblikkelig forståelse, skelneevne, intuition, ubetinget kærlighed og derfor universel tilgivelse. I åndsvidenskaben tales der om det Buddhiske plan og menneskets Buddhiske legeme. I Vedanta kaldes det Buddhiske legeme Anandamaya-Kosha. Det kaldes også ”salighedslegemet” eller ”sollegemet”, og det er det legeme, som den indviede fungerer i, når han/hun har løftet sin bevidsthed til det Buddhiske plan. Buddhi er desuden evnen til visdom og intelligens til forskel fra Bodhi, der er selve kundskaben og intelligensen. Det er det 6. princip i menneskets opbygning, når man tæller nedefra og opad. Det er et legeme, der består af ren, universel ånd, og derfor er det en uadskillelig del af Atman. Essentielt er det Akashas eller Alayas højeste plan. Buddhi står i samme forhold til Atman − i kosmisk målestok − som Mulaprakriti til Parabrahman. Buddhi bruger Manas som klædning, og førstnævnte er på samme måde et lager for frugterne fra de mange inkarnationer i den fysiske verden, og derfor kaldes Buddhi ofte både Manas’ frø og blomster. Buddhi er i sandhed center for åndelig bevidsthed, og derfor er Buddhis egenskaber og kvaliteter evige. Det renere og højere aspekt af Manas skal vækkes ved at løfte bevidstheden op til Buddhi og aktivere den vigtige energi, som findes i Buddhi, for på den måde bliver Buddhi aktivt i menneskets liv. Buddha og Kristus var eksempler på vismænd, hvor de almindeligvis latente Buddhiske kvaliteter kom til udtryk ved hjælp af et menneskelegeme. Buddhi kommer mere eller mindre bevidst til udtryk på det fysiske plan af en kraft, der hentes fra Manas efter hver inkarnation. ”En ren åndelig Buddhi (guddommelig sjæl) kan ikke have en uafhængig (bevidst) eksistens før ”gnisten”, der udspringer fra det universelle 6. princip − den rene essens eller oversjælen − som er a) passeret gennem alle elementale former i den stoflige verden i en Manvantara, b) har opnået individualitet − først via naturlige impulser, og derefter ved selvskabt og selvudviklet indsats (kontrolleret af Karma), og derfor er steget gennem alle niveauer af intelligens fra den laveste Manas til den højeste − fra mineralriget og planteriget op til den helligste Dhyani-Buddha”. I menneskets opbygning er Buddhi en stråle fra det kosmiske princip Mahabuddhi eller Adi-Buddhi, som er et synonym for Alaya, Pradhana eller 2. Logos, mens Akasha i dets højere aspekter er identisk med Alaya. (Se også Adi-Buddhi, Akasha, Alaya, Anandamaya-Kosha, Atma, Atma-Buddhi, Atma-Buddhi-Manas, Atman, Bodhi, Bodhisattva, Buddha, Buddhisk plan, Karma, Logos, Manas, Manvantara, Mulaprakriti, Parabrahman, Pradhana, Urvasi og Vedanta). |