VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Emanation
Betydning
(Latin). Emanation består af ”emanatus”, der betyder ”strømme frem fra” og ”manare”, der betyder ”at flyde”. Emanation er ”udstråling”. Åndsvidenskaben forklarer skabelsen som en Emanation fra Logos – men ikke som ”noget”, der opstår af ”intet”. Der er tale om en virkeliggørelse eller en objektivisering af noget, der allerede eksisterer som et potentiale. Logos emanerer derfor de kræfter, der medfører objektivisering eller skabelse. Emanation er et begreb, som inden for nyplatonismen og gnosticismen blev brugt til at beskrive, hvordan den objektive virkelighed er resultatet af en spontan udstrømning fra det højeste princip eller fra Gud. Inden for filosofi er emanatisme læren om Emanation. I metafysisk betydning, er Emanation en modsætning til Evolution, og alligevel er den ét med den. Iflg. naturvidenskaben er evolution en fysiologisk formeringstilstand, hvor kimen, som udvikler fostret, før-eksisterer i forældrene. Udviklingen, den endelige form og kimens karakteristisk dannes i naturen. Og i kosmologien sker processen blindt via korrelationer af elementerne, og deres forskellige dele. Åndsvidenskaben oplyser, at det kun er den tilsyneladende tilstand. Den virkelige proces er Emanation, som styres af intelligente kræfter i overensstemmelse med en uforanderlig lov. Doktrinen om Emanation var en gang universel. Alexandrinerne, de indiske filosoffer, egypterne, kaldæerne og de græske Hierofanter underviste i Emanation, og det samme gjaldt hebræerne (i Kabbala og i 1. Mosebog). På grund af bevidste fejl blev det hebræiske ord ”asdt” oversat til ”engle” fra Septuaginta, men ordet betyder Emanationer. (Se også Alexandria-skolen, Evolution, Gnosis, Gnostiker, Hierofant, Kabbala, Kaldæerne, Logos og Septuaginta). |