VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Geb
Betydning
(Egyptisk). Himmelgudinden Nuts modpol er guden Geb, og Geb symboliserer Jorden. I de fleste kulturer er Jorden en feminin skikkelse, og derfor overrasker det de fleste, at ”Moder Jord” blev symboliseret af ”Fader Jord” i det gamle Egypten. For at forstå logikken er det vigtigt at holde fast i grundsymbolikken. Guder symboliserer ånd, sjæl og bevidsthed. Gudinder symboliserer substans, stof, legemer og form. Geb repræsenterer derfor den maskuline modpol til den feminine mælkevej i skikkelse af gudinden Nut. Nut repræsenterer Mælkevejen og rummet, som er form og stof. For de gamle egyptere var Jorden derfor ikke hverken form eller stof. For dem var Geb identisk med Planetlogos – dvs. den skabning, der bruger planeten Jorden som sit fysiske legeme. Iflg. egypterne er Jorden derfor ånd og bevidsthed, som levede i Nuts form (rummet). Men hvor passer Nut (himmelrummet) ind i menneskets struktur? Og hvad med Geb? Alle mennesker er celler i den planetariske organisme, og planeten er et center i solsystemets organisme, som igen er et center i Mælkevejen osv. Den egyptiske gudekreds beskriver ikke alene menneskets indre opbygning, men fastholder samtidig menneskets placering i helheden. Geb har imidlertid en dobbeltrolle i gudekredsen. Udover at repræsentere Planetlogos, er han også symbol på menneskets æterlegeme, som er den stofligt finere del af det fysiske legeme. Mange senere myter er tydeligvis inspireret af denne symbolik, og derfor fremstilles Jorden som en gudinde. Gudinder er som nævnt stof eller legemer, og både Jordens æter og menneskets æterlegeme hører til det fysiske plan. ”Moder Jord” og den græske gudinde ”Gaia” er derfor symboler på Jordens æterlegeme og den faste fysiske jord. I tidens løb har man på denne måde flyttet fokus fra egypternes Planetlogos, som er Jordens indre ånd og bevidsthed (og som derfor er en maskulin guddom), til Jordens æterlegeme, som er Gaia, moderen eller et feminint princip. Geb var som nævnt Jordens gud for de gamle egyptere, og Jordens gud er et lavere aspekt af Solens gud, som i Egypten hed Ra. Hebræerne kombinerede − Geb og Ra − og tilføjede ”el”, som betyder ”gud” eller ”kraft”. I den jødisk tradition blev Geb-Ra-El til ærkeenglen Gabriel, der er Jordens engel. Ordet Geb (Gev, Geu) går senere igen i græsk som ”ge(o)”, der betyder ”jord”. ”Geo” indgår i begreber som geometri (jordopmåling) og geografi (videnskaben om Jorden). (Se også Gabriel, Gaia, Logos, Nut, Planetlogos, Ra og Æterlegeme). |