
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Hermeneutik
Betydning
(Græsk). Hermeneutik stammer fra �hermeneuein�, der betyder �fortolke�, �forklare�, �oversætte� og �udlægning�. Hermeneutik er fortolkningskunst, og betegnelsen benyttes ofte om læren om en bibelfortolkning, der både er tro over for Bibelens oprindelige �sande� betydning, og desuden er anvendelig i hverdagslivet. Navnet har relation til den græske gud Hermes, der var gudernes sendebud. Hermes skulle ikke alene overbringe gudernes budskab, for han skulle også oversætte fra gudernes sprog til menneskesprog. Og Hermes måtte ikke lyve, men han kunne ikke love altid at fortælle den fulde sandhed, og dermed mener man, at enhver oversættelse indebærer principielle problemer. Fortolkningskunst har altid været vigtig, både når det drejede sig om fortolkning af naturens fænomener og af kulturens vigtigste tekster – eksempelvis Homer, romerretten og Bibelen. Siden Renæssancen lagde fortolkning af naturen ind under den naturvidenskabelige autoritet, hvor der lægges vægt på naturvidenskabelige principper, mens man valgte forskellige strategier på kulturens område – f.eks. filologisk, teologisk, juridisk og litterær hermeneutik, der alle beskæftiger sig med kildekritik og udlægning af tekster. Her lægges der vægt på den forståelsesorienterede tilgang, og iflg. den hermeneutiske tilgang giver det ikke mening at forsøge at bruge naturvidenskabens metoder i samfundsvidenskaben. Hermeneutikken har dog det til fælles med naturvidenskaben, at man forsøger at opstille hypoteser om det aktuelle materiale, og derefter sammenligner man hypotesens logiske konsekvenser. (Se også Bibelen, Hermafrodit, Hermes, Hermes Sarameyas, Hermesstaven, Hermes Trismegistos, Hermetisk, Hermetisk aksiom, Hermetisme og Thoth). |