VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Ild
Betydning
I Ã¥ndsvidenskaben er ild symbolet pÃ¥ Ã¥nd. Det skal forstÃ¥s som et aktivt, besjælende princip i modsætning til substans, stof og form. I alle tidsaldre er ild blevet æret som symbol pÃ¥ Ã¥nden i modsætning til stoffet. Ildens essens eller substans bestÃ¥r af Ã¥nd, og fordi ilden er mere essentiel end luft og vand (der betragtes som oprindelige elementer), bliver ilden identisk med sjælen. Desuden tilføjes elementet jord, og elementerne bliver belivede organer, som besjæles med egenskaber og kvaliteter fra de forudgÃ¥ende mere æteriske elementer. I oldtiden var det derfor vigtigt at holde liv i den hellige ild pÃ¥ alteret. Ã…rsagen er, at den fysiske ild repræsenterer den himmelske eller Ã¥ndelige ild, som er et aspekt af den kosmiske bevidsthed. Guddomme omtales ofte som den kosmiske bevidstheds ild. Fortidens opfattelse af ilden omfattede derfor langt mere end nutidens almindelige opfattelse af ild. Fortidens civilisationer havde en mangfoldig opfattelse af ildens egenskaber, der spænder fra guddommeligt-Ã¥ndeligt intellekt via ildens manifestationer pÃ¥ mellemliggende faser og ned til fysisk varme som følge af afbrænding af materiale som f.eks. træ eller kroppens fysiske varme. Det er grunden til, at nogle gamle filosoffer som f.eks. Heraklit talte om ild, som Universets primære element, og det var i overensstemmelse med den arkaiske synsvinkel. Ild er det aktive, energimæssige, vitaliserende, fremdrivende princip pÃ¥ alle eksistensplaner. H.P. Blavatsky fastslÃ¥r, at ilden opstod fra ur-kaos. Ilden var kold, formløs og lysende – den var den essentielle bevidsthedsubstans. Den første manifesterede varme ild med varme flammer opstod pÃ¥ et meget senere tidspunkt i manifestationen. Skjult i den centrale Sol findes den tredobbelte formløse og usynlige ild, som gÃ¥r forud for den kosmiske syvfoldige manifesterede ild. Ild, uanset om den er himmelsk eller jordisk, er den mest fuldkomne og rene refleksion af den universelle flamme. Ilden er liv og død − skaberen og genskaberen − begyndelsen og slutningen pÃ¥ al manifestation. Ilden er den guddommelige bevidsthedssubstans. Ild udgør en enhed pÃ¥ planet for den ene virkelighed. Og pÃ¥ illusionens plan er partiklerne brændende liv. Ligesom næsten alt andet har ild en lavere polarisering, som dermed udgør det ildens infernalske aspekt, men Helvedes flammer er rensende. Mennesket har magt til at foretage selvbevidste valg, og derfor kan det modarbejde naturens processer og skabe sine egne djævle. Ild var det vigtigste middel til forædling i middelalderens alkymi, for det fjernede slaggeret fra guldet. Det samme gælder pÃ¥ det moralske plan, for Ã¥ndelig aspiration opvækker den indre ild, der renser guldet for slagger i aspirantens hjerte. Der er to fødsler eller dÃ¥bshandlinger, som vedrører vand og ild. Den førstnævnte er den fysiske, mens den sidstnævnte er den Ã¥ndelige fødsel eller dÃ¥b, der gives til aspiranten. (Se ogsÃ¥ Agni, Element, Flammer, Helvede, Taijasa og Tattva). |
