VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Indvielse
Betydning
(Latin). Indvielse stammer fra ”initia” og fra ”initiatio”, der er afledt af ”initium”, som betyder ”indgang” eller ”begyndelse”. Indvielse henviser til de første grundsætninger eller de første principper i en videnskab. ”Initia”, ”initiation” eller ”indvielse” blev benyttet i mysterierne, hvor man sagde, at ypperstepræsten (hierofanten) ”initierede” kandidaten (neofytten) i kundskaber, der indtil afsløringen var hemmeligholdt. Generelt er indvielse en instruktion til en ny måde at leve på, hvor kandidaten bliver indført i en hemmelig viden af en kompetent lærer. Indvielse repræsenterer et nyt niveau i det åndelige liv, og den er en del af den normale udviklingsproces, der medfører fremadskridende udvidelser af bevidstheden. Der findes ”større” og ”mindre” indvielser med mange grader eller trin. Åndsvidenskaben omtaler fire store indvielser, som fører til den femte, der giver mesterskab – asekha-indvielsen. Forud for indvielsen skal kandidaten undervises og bestå adskillige prøver, der ofte er meget vanskelige. Selv om enhver indvielse er betinget af kandidatens indre åndelige udvikling, består indvielsen desuden af en ydre ceremoni eller højtidelighed. De fem indvielser har relation til de fem markante hændelser i Jesu liv − fødslen i Betlehem, dåben i Jordanfloden, transfigurationen på Karmels bjerg, korsfæstelsen på Golgata og opstandelsen og himmelfarten. For at tage 6. indvielse skal en mester gennemgå en intensiv undervisning i planetarisk esoterisme. En 6. indviet er en chohan af 6. grad – dvs. en Herre eller en bodhisattva, og en 7. indviet er en mahachohan af 7. grad – dvs. en ”stor herre” eller en Buddha. Indvielse i de hellige mysterier er en af de ældste traditioner, der blev praktiseret i alle fortidens religioner. I Europa forsvandt indvielsesprocesserne efterhånden, og der eksisterer kun en form for pseudo-indvielser inden for frimurerordenen. Frimureriet har imidlertid ikke flere sandheder, som kan afsløres eller hemmeligholdes. Iflg. græske og romerske filosoffer var mysterierne de helligste af alle ceremonier. Mysterierne symboliserede passagen fra det forgængelige liv via døden til den formløse sjæls og ånds oplevelser i den subjektive verden. I nutiden er metoden, der gør det muligt at give kandidaten en ud-af-kroppen oplevelse, gået tabt, og derfor praktiserer man diverse meningsløse ceremonier, og eksempelvis indvies frimurerne i Hiram Abiffs solare allegori, som man kalder ”enkens søn”. Hver nation havde engang sine eksoteriske og esoteriske mysterielære − den ene for masserne, den anden for den intelligente tænker. Eksempelvis havde hinduerne tre grader med flere undergrader. Egypterne havde også tre indledende grader personificeret af de ”tre vogtere af ilden”. Kineserne havde også tre, og tibetanerne har ”tre skridt”, som i Vedaerne blev symboliseret af Vishnus tre skridt. De gamle babyloniere havde tre faser som indvielse til præsteskabet (som dengang bestod af esoterisk viden). Jøderne, kabbalisterne og mystikere har lånt dem fra kaldæerne, og den kristne kirke har kopieret dem fra jøderne. Indvielsen medfører, at kandidaten gennemfører den naturlige evolution i et hurtigere tempo. Kandidaten udfolder de latente åndelige og intellektuelle kræfter, og på den måde højnes den individuelle selvbevidsthed til et tilsvarende niveau. Indvielse i de forskellige grader blev omtalt som en ny fødsel. Indvielserne blev ofte udført på bjerge, som derfor blev betragtet som hellige. Andre indvielser foregik i klippehuler eller afkroge i bjergene, som var valgt pga. deres utilgængelighed. Det samme gælder krypter eller kamre. I det gamle Egypten var den store pyramide et indvielsestempel – ikke en faraonisk gravplads. Adepten, der med succes havde gennemført alle prøver, blev bundet − ikke naglet − til et kors i form af et tau. Kandidaten blev ført ind i en trance eller en dyb søvn, som man kaldte ”Siloams søvn” − og det kaldes den stadig blandt de indviede i Lilleasien, Syrien og Egypten. Kandidaten forblev i den kontrollerede ud-af-kroppen-oplevelse i tre dage og tre nætter, og i de tre døgn ”talte sjælen med ‘guderne”, kom ned i Hades, op i Amenti eller i Patala (afhængig af landet), og på de indre planer skulle der udføres barmhjertighedsgerninger over for de usynlige skabninger, uanset om det var sjæle eller elementalånder. Det fysiske legeme lå hele tiden i tempelkrypten eller en underjordisk hule. I Egypten blev kandidaten lagt i sarkofagen i den store pyramides såkaldte kongekammer. På tredjedagen blev kroppen i løbet af natten transporteret til indgangen til et galleri, hvor strålerne fra den opgående Sol på et bestemt tidspunkt ramte kandidaten i ansigtet. I buddhistiske værker er der fire indvielsesgrader: 1) Sotapatti (”den, der er trådt ud i strømmen”), dvs. en kandidat, der har taget fat på opgaven med at forvandle kræfterne i sin natur − 2) Sakradagami (”den, som kommer igen”), dvs. en kandidat, der kun bliver genfødt på Jorden en enkelt gang, før kandidaten har nået de lavere grader af nirvana − 3) Anagamin (”den, der ikke kommer”), dvs. en kandidat, der ikke længere skal reinkarnere, medmindre kandidaten selv vælger at blive på Jorden for at hjælpe menneskeheden − 4) Arhat (”den værdige”), dvs. den, der efter behag kan erfare nirvana selv under sit liv på Jorden. (Se også Adept, Amenti, Anagamin, Arhat, Asekha, Bodhisattva, Buddha, Chohan, Hades, Hierofant, Hiram Abiff, Indvielse i Egypten, Indviet, Maha, Nirvana, Patala, Sakradagami, Sotapatti, Tau, Ud-af-kroppen-oplevelse, Veda og Vishnu). |
