VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Jivanmukta
Betydning
(Sanskrit). Jivanmukta består af ”jiva”, der betyder ”liv”, og ”mukta” eller ”mukti”, der betyder ”befriet”. Jivanmukta er et menneske, som iflg. hinduismens Advaita-filosofi har fået dradh nishthaa − dvs. at det har integreret sjælsbevidstheden i sin natur, og derfor har det befriet sig fra reinkarnation. Jivanmukta er derfor en betegnelse for ”det frigjorte liv”. Jivanmukta er en mester eller adept, eller det samme som asekha − ”den, der ikke længere har noget at lære”, fordi bevidstheden er opløftet til nirvana. Jivanmukta er et menneske, der har opnået frihed fra de stoflige verdener som en individualiseret monade, og som lever i fuld bevidsthed i sine højeste aspekter. Ofte betyder jivanmukta den højeste gruppe af indviede, nirvanier, adepter, mestre eller mahatmaer − uanset om de er med eller uden legeme. (Se også Adept, Advaita, Asekha, Dradh nishthaa, Mahatma, Mester, Nirvana og Nirvani). |