VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Kausallegeme
Betydning
(Latin). Kausal eller kausalitet stammer fra â€causaâ€, der betyder â€Ã¥rsagâ€, eller det henviser til noget, der rummer Ã¥rsagen. Kausal henviser dermed til forholdet mellem Ã¥rsag og virkning. Kausallegemet er derfor â€Ã¥rsagslegemetâ€, for det er Ã¥rsagen til, at menneskets sjæl utallige gange inkarnerer i skiftende personligheder. Kausallegemet er derfor sjælens legeme, som er et relativt udødeligt legeme. Iflg. Ã¥ndsvidenskaben befinder kausallegemet – sjælens legeme – sig pÃ¥ det højere mentalplan – dvs. de tre øverste underplaner af mentalplanet − og graden af sjælens udvikling stÃ¥r i forhold til menneskets moralske og Ã¥ndelige niveau. PÃ¥ sanskrit kaldes kausallegemet karana-sharira eller karanopadhi. Kausallegemet opløses efter 4. indvielse (symboliseret af korsfæstelsen), nÃ¥r behovet for reinkarnation pÃ¥ de lavere eksistensplaner ophører. Sjælen stiger nu op til det buddhiske plan − det 5. naturrige, der ogsÃ¥ kaldes â€det overmenneskelige rigeâ€. Kausallegeme og sjæl er to udtryk, der ofte opfattes som identiske, men der er en markant forskel. Det er et grundprincip i Ã¥ndsvidenskaben, at Ã¥nd (liv) forenes med stof (form), hvorved sjælen (bevidsthed) opstÃ¥r. Kausallegemet er den stofform, som Ã¥nden beliver, og dermed opstÃ¥r sjælen. Sjælen er derfor bevidstheden i kausallegemet. Ordet sjæl, som anvendes i Ã¥ndsvidenskaben, svarer ikke til psykologiens â€egoâ€, men er reelt det bevidsthedscenter, der i dybdepsykologien kaldes â€Selvetâ€. I Ã¥ndsvidenskaben betragtes sjælen som det virkelige menneske, der periodisk sender et aspekt af sig selv ned i skiftende personligheder gennem en række pÃ¥ hinanden følgende inkarnationer. Sjælen betragtes som det højere aspekt af tankesindet, der er uløseligt forbundet med den højere intuition, som er oplyst af monaden (Ã¥nden). Kausallegemet er derfor sjælens â€hjemâ€. Kausallegemet fungerer som legeme for abstrakt tænkning og som opbevaringssted for essensen af al den erfaring, der indhøstes i talrige inkarnationer. Det skal ikke opfattes i rumlig betydning, men snarere som et kompleks af vibrationsmuligheder, der er Ã¥rsag til fremtidige handlinger og erfaringer, og derfor kaldes sjælens legeme pÃ¥ sit eget plan for kausallegemet – Ã¥rsagslegemet. Kausallegemet er reelt intet legeme − hverken objektivt eller subjektivt. Det er buddhi, som ogsÃ¥ kaldes den Ã¥ndelige sjæl, fordi den er den direkte Ã¥rsag til sushupti-tilstanden, der fører til turya-tilstanden − den højeste samadhi-tilstand. Den kaldes som sagt karanopadhi − â€grundlaget for Ã¥rsagen†− af taraka raja yogierne. I Vedanta-systemet korresponderer den til bÃ¥de vijnana-maya-kosha og ananda-maya-kosha. Den sidstnævnte kommer lige efter atma, og er derfor den universelle Ã¥nds legeme. Buddhi alene kan ikke kaldes et kausallegeme, men det bliver et legeme sammen med manas. (Se ogsÃ¥ Ananda-maya-kosha, Anna-maya-kosha, Atma, Buddhi, Buddhisk plan, Karanopadhi, Karana-sharira, Mana-maya-kosha, Manas, Monade, Samadhi, Sjæl, Solengel, Sushupti, Vedanta og Vijnana-maya-kosha). |
