VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Mantra-yoga
Betydning
Mantra-yoga er ”lydens yoga”, hvor man arbejder med lydens skabende og forvandlende kraft. I Mantra-yoga meditation bruger man chanting af et ord eller en sætning, indtil tanker og følelser transcenderes og højere bevidsthed åbenbares og erkendes. Tankesindet strejfer konstant omkring, og mantrisk musik kan fokusere tankerne og bringe dem tilbage til meditationens nøgleord eller objekt. Både musikkens rytme og mantraets betydning kan lede tankesindet sikkert tilbage til meditationens fokuspunkt – den højere bevidsthed eller det specifikke åndelige fokus. De grundlæggende lyde kaldes ”sæd-vibrationer” eller ”bija” på sanskrit. Der er tale om universelle eller basale lydvibrationer. ”OM” er et universelt mantra. Både indånding og udånding skal være jævn og langsom. ”SOHAM” er også en universel lyd, hvor der skal fokuseres på ”SOOOO” ved indånding og ”HAMMMMM” ved udånding. Mange andre mantraer og lydvibrationer kan benyttes og koordineres med åndedrættet. Mantra-yoga øvelser kan forberede tankesindet til dybere meditation. Der findes mange længere mantraer på mange sprog. Nogle er positive bekræftelser, nogle udtrykker specifikke ønsker, nogle har relation til religioner, og andre har ikke. (Se også Chanting og Mantra). |