
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Mulaprakriti
Betydning
(Sanskrit). Mulaprakriti er �urstoffet� eller den før-kosmiske ursubstans. Mulaprakriti kaldes også �guddommens slør�, for den før-kosmiske ursubstans består af al stoffets Purusha og Mulaprakriti – dvs. ånd og stof. Det maskuline og feminine princip er de første aspekter af Det Absolutte – Parabrahman – og de to aspekter er uadskillelige, sådan som de monistiske religioner påstår – i modsætning til de dualistiske religioner. Mulaprakriti er det, som alle former (fysisk-æterisk stof, astralt stof, mentalt stof osv.) består af. Mulaprakriti beskrives ofte som �rodstof� i litteraturen, men udtrykket kan være forvirrende, for hvis Mulaprakriti er �rodstof�, vil det være naturligt at spørge �hvad er rodstof?� Mulaprakriti er det materiale, som stof opstår af. Mulaprakriti er derfor det fundament, som f.eks. fysiske atomer er opbygget af, og det er dette faktum, der henvises til med ordet �rod�. Mulaprakriti er derfor ikke stof, men den rod stoffet opstår fra. Mulaprakriti er derfor før-kosmisk ursubstans – eller rettere �før-kosmisk før-substans�. Det vil sige, at Mulaprakriti allerede eksisterede før Universet blev skabt på grundlag af den før-kosmiske før-substans. Men både ånd og stof stammer fra Mulaprakriti. Før Universet blev skabt – før der var ånd og stof – var alt udifferentieret. Da Universet blev skabt, opstod der en begivenhed, der kaldes differentiering. Differentiering henviser til dengang ånd og stof viste sig, og Universet begyndte at antage form. |