VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Nimbus
Betydning
(Græsk). Nimbus i mytologien betegner en form for tågedis, som de græsk-romerske guder indhyllede sig i, når de ville stige ned til Jorden. Nimbus blev til aura, glorie, et lys eller en glans, der omgiver et menneske. En ”aureola” eller ”aureole”, der stammer fra det latinske ”aurea”, betyder ”gylden”, og det var betegnelsen for den lysende sky, der udstrålede fra hellige mennesker i malerier, og som ofte omgav hele skikkelsen. I den kristne kunst i de tidligste perioder var antallet af helgener begrænset, men i stedet malede man Jomfru Maria og apostlene med nimbus eller glorie. Nimbus eller glorie er en ring af lys, der omgiver et oplyst menneske i kunsten. De blev anvendt i ikoner for at angive, at der var tale om hellige skikkelser, og i forskellige tidsperioder blev glorierne også brugt i billeder af herskere og helte. I den hellige kunst i antikkens Grækenland, det gamle Rom, hinduismen, buddhismen og kristendommen og andre religioner blev hellige personer afbildet med en nimbus eller glorie i form af en cirkelrund lysende skive omkring hovedet. I asiatisk kunst havde de hellige skikkelser flammer omkring hovedet eller rundt om hele kroppen. Det sidstnævnte kaldes en Mandorla. Glorier kan vises i næsten alle farver, men de repræsenterer som regel lys, og derfor afbildes de ofte som gyldne, gule, hvide – eller røde, når de forestiller flammer. Glorier er ofte blevet brugt i indisk kunst – især i buddhistisk ikonografi, hvor de er vist siden det 1. årh. e.Kr. eller endda tidligere. I kinesisk og japansk buddhistisk kunst har glorier også været anvendt siden de tidligste perioder, eksempelvis i billeder af Amitabha Buddha og andre. I tibetansk buddhisme bruger man mange forskellige typer af glorier. Gloriernes forskellige farver har specifikke betydninger. Munkes glorier er orange. Buddhas er grønne, og det samme gælder meget ophøjede skabninger. Almindelige skikkelser har både en glorie omkring hovedet og en cirkulær omkring kroppen. De to glorier skærer ofte hinanden et sted omkring hovedet eller halsen. Fra kanten af glorien udstråler ofte tynde linjer af guld, og nogle gange består hele glorien af fine gyldne stråler. I asiatisk kunst forestiller en nimbus eller glorie ikke alene lys, men flammer. Glorier findes også i islamisk kunst fra forskellige steder og perioder – især var persiske miniaturer og osmannisk kunst præget af dem. (Se også Aura og Mandorla). |