VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Obelisk
Betydning
(Egyptologi). De gamle egyptere kaldte obeliskerne for ”tekhen”, men betydningen af det oldegyptiske ord fortaber sig i fortidens tåger. Nutidens egyptere kalder dem ”mirsalleh” – et arabisk ord, der betyder ”nål”. I det 12. århundrede omtaler den arabiske læge Abd al-Latif obeliskerne i Heliopolis som ”mirsallati fiz’um” – ”faraoens store nåle”, og det er grunden til, at de egyptiske obelisker, som i nutiden står i London og New York, kaldes ”Cleopatras nåle”. Grækerne kom til Egypten på Homérs tid. De undrede sig også over de firkantede granitsøjler med pyramidetop, som stod parvis foran de egyptiske templer. Tilsyneladende navngav de søjlerne efter den første association, der dukkede op i bevidstheden, for de kaldte dem ”obeloi”, som betyder ”noget, der spidser til i den ene ende”. Herodot (ca. 450 f.Kr.) kaldte eksempelvis søjlerne for ”obeloi” i verdens første rejsebeskrivelse fra Egypten. Cirka 350 år senere ændredes navnet til ”obelisci”, som betyder noget i retning af ”spydspids”, og ordet er efterhånden indgået i de europæiske sprog. Det er også grunden til, at man nu kalder stensøjlerne for ”obelisker”. De fleste egyptiske obelisker er udhugget i rosa granit, som er en meget hård stenart, der kun findes i bjergene ved Aswan ca. 1.000 km fra pyramidefeltet ved Cairo. I stenbruddet ved Aswan ligger der en ufuldendt obelisk på ca. 1.100 tons fra dronning Hatshepsuts tid (1490-1468 f.Kr.). Iflg. åndsvidenskaben stammer idéen med at opstille obelisker foran templerne helt tilbage fra Atlantis-perioden. Det afvises naturligvis af egyptologerne. I historisk tid indgik obeliskerne i tempelarkitekturen fra Heliopolis i nord til det sydligste Egypten. Antallet af obelisker steg i Ny Rige, hvor byggearbejdet tiltog markant, og hvor den egyptiske civilisation var på sit højeste. Obeliskerne blev rejst parvis foran templets pyloner eller langs tempelaksen ved indgangen til et tempelafsnit. Obeliskernes udhugning i granitbruddene i Aswan, evnen til at løfte af de ekstremt tunge stengiganter, den lange transport og den vanskelige rejsning af dem repræsenterer tekniske problemer, som egyptologerne ikke har løsningen på. Åndsvidenskaben og progressive forskere oplyser, at egypterne kendte og anvendte kræfter og teknikker, man ikke kender i nutiden. |