
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Odin
Betydning
(Oldnordisk). Odin stammer fra Óðinn, der er afledt af óðr, der betyder ”raseri”. Odin var gudernes fader og en af menneskenes skabere i den nordiske gudelære. Han var personificeringen af den guddommelige, skabende visdom, og dermed svarer han til Hermes eller Merkur. Sammen med sine to brødre Vile (Høner) og Ve (Lodur) udgjorde han guddommens tre aspekter, vilje, kærlighed-visdom og aktiv intelligens. Det var dem, der dræbte jætten Ymer (kaos) og skabte Himmel og Jord af Ymers krop. Senere skabte de sammen de første mennesker. Odins ansvarsområde var meget komplekst, og derfor er det vanskeligt at beskrive ham som guddom. Han havde mange navne. Ofte kaldte man ham ”Alfader”, men andre gange hed han Ygg – ”den frygtelige”. Og som Jolner optrådte Odin som julens gud. De mange navne afspejler Odins mange funktioner. I myterne beskrives han ofte som en høj, enøjet og gråskægget mand. Han afbildes nogle gange ridende på den ottebenede hest Sleipner (eller Slejpner), og med spyddet Gungner i sin ene hånd. Han følges af ravnene Hugin og Munin og af ulvene Gere og Freke. Men Odin skiftede konstant form. Iflg. myterne var han besat af at erhverve sig viden og lærdom, og han rejste vidt omkring – enten flyvende som en fugl eller ridende på hesten Sleipner. I de islandske kilder er Odin asernes overhoved og den mest magtfulde konge. I før-kristen tid blev han dyrket i hele det germanske område. Det skandinaviske navn Óðinn udviklede sig fra det urnordiske navn Wodin i løbet af germansk jernalder. Han var f.eks. kendt som Woden i England og Wodan i Tyskland. Det blev til Wotan (jf. Richard Wagners opera Nibelungens Ring). Muligvis stammer dyrkelsen af Odin fra Rhinegnene i 1. årh. e.Kr., og derfra har troen spredt sig nordpå til Skandinavien. Her har ase-kulten erstattet en oprindelig frugtbarhedskult. I sydgermanske kilder fra 5. til 8. årh. optræder Odin som krigsgud. På trods af sin rolle som krigsgud beskrives Odin kun sjældent som aktivt kæmpende. Man omtaler heller ikke hans styrke og mod. Måske repræsenterede han andre krigsevner som f.eks. strategiske snilde. |