
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Psykiske evner
Betydning
(Græsk). Psykiske stammer fra ”psuche”, der betyder ”liv”. ”Psuche” er afledt af ”psuchho”, der betyder ”at blæse”, og som skal forstås som ”ånde”, herunder ”ånd” og ”sjæl”. Sjælen har en række sanser og evner, som den benytter som erkendelsesredskaber på de syv bevidsthedsplaner. På det fysiske plan bruger sjælen de fem fysiske sanser, men på de indre eller metafysiske bevidsthedsplaner, bruger den en række metafysiske sanser – f.eks. clairvoyance (klarsyn), clairaudience (klarhørelse), telepati og intuition. Tænkeevnens højere funktioner betragtes af åndsvidenskaben som sjælens sjette sans og intuition som den syvende. Ikke alle sjælens sanser er nødvendigvis metafysiske. Skelneevne og aspiration betragtes også som væsentlige erkendelsesredskaber, som de fleste åndeligt søgende mennesker anvender. På astralplanet har sjælen følgende evner: Lavere astral clairvoyance (clairvoyant klarsyn), clairaudience (klarhørelse), psykometri (klarfølelse), forestillingsevne og aspiration. På det lavere mentalplan har sjælen følgende evner: Højere mental clairvoyance (clairvoyant klarsyn), højere clairaudience (klarhørelse), højere psykometri (klarfølelse) og klar skelneevne. På kausalplanet (det højere mentalplan), befinder sjælen sig i sin egen verden, og her har sjælen følgende evner til sin rådighed: Dømmekraft, respons på gruppevibration og åndelig telepati. Både begreberne og de evner, der kræves på de højere bevidsthedsplaner repræsenterer en meget højt udviklet bevidsthed, som kun de færreste mennesker har udviklet på nuværende tidspunkt. På det buddhiske plan, der befinder sig umiddelbart over sjælens plan, findes det sande kærligheds- og visdomsplan. Det buddhiske plan kaldes ofte for intuitionens plan. Her har sjælen følgende evner: Åndelig forståelse, åndelig healing, åndelig vision, åndelig intuition, åndelig idealisme. På det atmiske plan, der svarer til buddhisternes Nirvana, findes den åndelige viljes plan. Her har sjælen evner, der er helt uforståelige for nutidens menneskehed, for evnerne er i høj grad abstrakte: Salighed, aktiv tjeneste, indsigt, perfektion og alvidenhed. (Se også Aspiration, Clairalience, Clairaudience, Claircognizance, Clairgustance, Clairsentience, Clairvoyance, Clairvoyant, Skelneevne, Telepati og Intuition). |